søndag den 30. juli 2023

Søndag🌷

Jeg har forsøgt at prioritere  strik udenfor hver dag. -ca.1/2times strik pr dag som minimum. Bare for sjov og for at huske mig selv på, hvor godt det er med strik i naturen. Der har været dage med silende regn, så der har jeg ikke gjort det.😉☔

Jeg har afsøgt forskellige spots i haven for at finde et yndlings sted.Meen nyder det lige meget hvor, det er bare fantastisk at sidde og se på naturen og bare lade tankerne"flyve".🧶

Får du strikket udenfor?


Den sidste feriedag nydes maks med hjemmebagt kage.


      Rigtig dejlig søndag🌸

lørdag den 29. juli 2023

Nyt strikke projekt.🧶🧶🧶

 Mit næste projekt i garn rester/genbruges garn-er allerede igang.

Det bliver et tæppe i de her farver- Blå, grønne, gule nuancer.


Vi har været på nogle ture i løbet af ferien,hvor vi både har sejlet og selvfølgelig også badet(selv om det ikke er så ofte,som tidligere mht badning pga, vi synes det har været lidt køligt)

Derfor er jeg blevet inspireret af vandet/havet med alle de forskellige nuancer det har, alt efter hvor, hvorfra og hvornår man ser på det.

Tæppet kommer til at hedde "Strømninger"- water flows - da det udover farverne også er det, at det altid er i bevægelse der fascinerer mig.

Spændende om det kan ses/om jeg kan få det frem i tæppet.

                                       Dejlig lørdag🌸

fredag den 28. juli 2023

Løbetur🌷

 Jeg har holdt en lille løbeferie,( -som om jeg ikke burde være klogere, efter jeg i flere år har løbet lidt on and off.) Det er så hårdt at opbygge formen,men utrolig let og hurtigt at ødelægge den igen.

Derfor har løbeturene i denne uge været med lungerne udenpå.🏃

Men,men i stedet for at slå mig selv i hovedet med at det er for dårligt- så klapper jeg mig selv på skulderen og tænker fedt du er i gang igen👏.- Tror på, det er rette motivations tilgang, faktisk for rigtig mange ting i livet.

Så hvis du har lyst,så er det et super dejligt løbevejr i dag- Rigtig god tur😊

                             Dejlig fredag og weekend 🌸

torsdag den 27. juli 2023

Torsdag 🌷

 Det varer ikke så længe(en lille måned) før blommerne er modne og træet bugner bare- tror det er et godt frugt år i år........



                         Eller er det mon bare tilfældigt ?🤔

                                         Dejlig torsdag 🌸

onsdag den 26. juli 2023

Blomster tæppet

 Jeg viste lidt af tæppet i går.

Men som lovet.-Hermed det første tæppe,hvis tiden er med mig kommer der flere (har så mange ideer til andre)

Jeg kalder dette for blomster tæppet.

Da blomsterne her har inspireret mig.

Jeg var lidt spændt på, hvad min datter synes om det. Hun var lidt bange for i forløbet, om mit projekt til hende var en kjole,som hun ikke lige havde lyst til at gå med😉. Men tæppet kunne hun bestemt bruge.






                                     Dejlig onsdag🌸

tirsdag den 25. juli 2023

Øjene som ser....

 Så nåede jeg så langt med "hemmeligheden" til yngste datter.

Ved første øjekast for nogle,måske bare 4 ret strikkede -4 kanter. For mig et skønt syn af farver,som sat rigtigt sammen bliver et flot farvebillede og til et tæppe.






Sønnike sagde på et tidspunkt, om det jeg havde gang i kaldes "heksestrik" -og ja,det kan man måske godt sige.......🤔Det bliver ihvertfald magisk- når farverne sættes sammen på kryds og tværs og inspirationen er hentet fra naturen. Det at strikke i garnrester eller genbruges garn, gør at man fra start ikke kender resultatet -det tiltaler mig og at det kun er fantasien der sætter grænserne for resultatet.


           Billeder af det færdige tæppe vises i morgen.

                                  Dejlig tirsdag 🌸

mandag den 24. juli 2023

søndag den 23. juli 2023

Heldig❤️

Efter en dag med huset fuld af gæster, bliver der slappet af.

Jeg blev begavet med hygge,samvær,snakke og ikke mindst skønne gaver.Tænk at være så heldig,jeg er ihvertfald taknemmelig for det.

Som skrevet fik jeg nogle skønne gaver, et lille udsnit derfra:

Altså garnrester/genbrugsgarn er altid et ønske og min mor er som sædvanlig leveringsdygtig- ❤️

Men jeg siger selvfølgelig ikke nej til nyt garn til depotet- samt nye strikkepinde til samlingen(som endnu ikke eller måske aldrig bliver for stor)


     En som også var træt efter besøg af gæsterne i går😊


                                 Dejlig afslappende søndag🌸

lørdag den 22. juli 2023

Fødselsdag

  

Det er sørme,det sandt.....(nej selvfølgelig ikke december 😱) men der er gået et år igen 

Nu er det bare 52 somre, 🇩🇰-som jo egentlig bare er et tal(eller er det bare noget man siger,når man selv er ved at blive gammel og ikke helt vil være ved det......🤔)

Jeg synes det har været et godt år, hvor der bestemt har været udfordringer, glæde,tænksomhed,ro og mange dejlige oplevelser sammen med min familie❤️.

Jeg synes fortsat tiden går stærkt og tidens tempo, har jeg ikke formået at sænke, men jeg forsøger tilgengæld at sænke mit eget tempo og huske nuet. 

          

                            Dejlig lørdag til jer🌸

fredag den 21. juli 2023

Oprydning/opbrudstid

 Hos os er det ikke kun oprydnings tid,det er også en opbrudstid. Der sorteres,smides ud og puttes i flyttekasser.(det med at få sorteret og smidt ud er altid godt- siger hende der helst gemmer😉)


Men det er nu også rart at der er en lille tilvænnings frist- en proces, som tager lidt tid.

Det hele handler om at mine tvillinger flytter hjemmefra fra- de er begge 18 år og skal videre med studie og arbejde. De flytter sammen med deres ældre søskende og får dermed en god tryg base fra starten- noget de helt selv har aftalt.

Yngste datter flytter sammen med mellemste datter(mellemste datter bor allerede i Ålborg) De har de fundet en lejlighed, hvor der er plads til dem begge her til august.

Mellemste søn(som er tvillingebror) flytter sammen med ældste søn,når de har fundet en lejlighed i Århus, hvor ældste bor lige nu.

Herhjemme bliver så yngste søn, mig og min mand. Vi skal lige vænne os til tanken(min mand og jeg)- yngste søn er allerede godt i gang, i tankerne, om overtagelses af værelse/farver/indretning.

Men ja, det bliver da tomt og selv om det ikke er første gang, jeg prøver nogen flytter hjemmefra og jeg selvfølgelig er glad på deres vegne, så er det lidt hårdt og kræver tilvænning.🤔 

                Dejlig fredag og weekend til jer🌸

torsdag den 20. juli 2023

Strik udenfor.🌳

 Sommervejret har indtil nu været lidt omskiftelig.

Men det skal nu ikke afholde mig fra at tage strikketøjet og kaffen med udenfor. Vi har en ret stor matrikel, så der er mange skønne steder, jeg kan placere mig.

Sidde ude og nyde vejret og naturen, lytte til fuglene og vinden, lade tankerne flyve- det er balsam for sjælen.❤️

Jeg vil se om, jeg også kan huske at prioritere det,når arbejdet igen kalder.

       En trøje på armene og tæppe på benene - varm kaffe- ❤️

Som skrevet har vi en stor matrikel (jord til vores nedlagte landbrug,) vi bruger ikke jorden lige nu( naboen låner noget til deres heste) så meget er "Vild med vilje" hos os. (Tænk vi er med på moden.........😵‍💫) Det er jo godt for insekter,fugle og småkravl og for os at kigge på- så det nyder vi👌

Tager du også strikketøjet med udenfor?

                                    Dejlig torsdag 🌸

Torsdag d.13. August🌸

Sommerferien “fløj” afsted og den første arbejdsuge er klaret. Derefter kunne jeg ikke ligge billeder op her på bloggen, ved ikke lige hvad ...