lørdag den 1. december 2018

Før julegave♡

Den 1. December betyder hos os at nu begynder juleriet. Ikke i september eller oktober som butikkerne ligger op til. Men lige nu......
Vi var i gang med dekorationer i går og pakkekalenderen er på plads samt lidt julepynt.


Selve pyntningen fortsætter her i weekenden.
Men når nu julemåneden er begyndt, synes jeg også det var på sin plads og helt og aldeles tiltrængt med en før julegave til mig😁


Så derfor måtte der lidt nyt garn og hæklebog til(har en forhåbning om på et tidspunkt at forstå lidt mere om hækling.)
Jeg er bare vild med bomuldsgarn 8/8.
-kan næsten ikke vente med at komme i gang med garnet,hvad det skal bruges til vides endnu ikke.
                     God weekend og 1. Søndag i advent, når vi når der til♡

lørdag den 24. november 2018

Etui til strikkepinde- gaveide ♡

Min intention var at jeg ville være lidt på forkant med en hjemmelavet fødselsdagsgave til min mor.(hun fylder år i december)
Planen var at lave et etui til hendes mange strikkepinde.Hun har altid strikket meget, så derfor var det jo oplagt at lave et til hende.
Jeg gik glad og fro i gang, kiggede lidt rundt på nettet, men synes ikke det hjalp mig. Derfor forsøgte jeg med mit eget. Jeg var glad og tilfreds indtil kantebåndet. For dæ.... da 😠☠💀Jeg har bestemt ikke meget øvelse med kantebånd (og tænker heller ikke jeg får det efter denne gang)
Så resultatet blev ikke tilfredsstillende, (skæv syning og knap så pæne hjørner)hvilket betyder at jeg selv er et strikkepinde etui rigere, men min mor må undværre i denne omgang.
Det positive i det er, at jeg  faktisk selv mangler og  få styr på strikkepindene, når jeg er afsted.Det har jeg så mulighed for nu.

Mit etui til strikkepinde/Krea:
Forbrug: Stof,  pladevat, kantebånd og sytråd, alt sammen fra de hjemmelige gemmer.

1. Klip to stykker stof der måler 46 x 43 cm. Samt to mindre stykker der måler 43 x 24 cm og 33 x 14 cm
Evt pladevat 46 x 43 cm

2. Zik zak hen over alle kanter.
3. Stoffet der måler  43 x24 cm syes på det store stykke, rummene syes/laves med ca.3 cm mellemrum

4.Det lille stykke stof, syes på med mellemrum der måler  4 cm.

5.pladevat ligges imellem de store stykker det syes sammen.

6. Kantebånd syes rundt om hele kanten
Husk bindebånd.
(Nogle af billederne er taget om aften og derfor den lidt slørede  kvalitet.)

Det færdige resultat:



Øverste del af etuiet ligges ned over inden etuiet rulles sammen og bindes med båndet.



                     Måske kender I også en der har brug for styr på pindene.
       
                                     God fornøjelse og dejlig weekend ♡

onsdag den 21. november 2018

Hjerter-bølgepap♡

Jeg har måttet sande de ting jeg har hæklet og strikket i den senere tid, har givet mig en øm pegefinger(- eller nærmere leddet er ømt) så i denne uge holdes en strikke og hækle pause.
I stedet for har jeg lavet hjerter af bølgepap.Jeg synes bølgerne giver pappet "liv" og derfor sagsten kan være ganske enkelt lavet.
Jeg har tænkt at bruge dem som ved hæng til gaver(de små af dem)De lidt større skal bruges til at sættes ved gaven med en lille hilsen eller digt på.


                   


-Der findes mange fine digte på nettet, hvis det kniber med at finde på et;0)
På hjerterne er der limet en lille sløjfe på og til dem som skal bruges til vedhæng/til-fra kort brugt jutesnor.
Da det er svært at skrive på bølgepap, limer jeg et lille stykke papir bagpå.

                                              God aften♡

fredag den 16. november 2018

Lette hæklerier- gaveide♡

Den nye dataforordningens ikrafttrædelse har gjort, at når jeg er på arbejde, ofte har (er nødt til at have) min nøgle med rundt og derfor manglede jeg en nøglesnor til min ja, gæt selv...........nøgle. så er der også styr på hvor den er.;0)
Derfor hæklede jeg min egen nøgle snor.
Jeg har ofte mørkt tøj på,så denne beige farve passer til det meste af garderoben:0)


Det blev til 2 stk. i fastmasker.De er lavet så lange at de kan komme om halsen.

-Den anden bliver til en tillægs julegave til mindste-datteren, mere som pynt end som nøglesnor.
Hun elsker farven lilla, så derfor skulle den selvfølgelig være lilla.Den er lavet så man kan skifte pynten alt efter behov(Jeg har fundet en lille flodhest og puttet på)
Men man kunne også sætte "gamle" bæltespænder ect. på snoren forneden. Så har man et "halssmykke".


Jeg har brugt bomuldsgarn 4/8 og hæklenål nr 3.
1. Slå 10  luftmasker op
2. Hækl fastmasker til snoren har den længde du ønsker.
Tænker en kort udgave også kan være pæn.

Som pynt har jeg brugt knapper,har så mange forskellige liggende og synes de giver et fint udtryk.

Jeg strikkede også hårbånd til datteren som passer til snoren(slå 8-10 masker op, strik glat strik til du har den ønskede længde, sy sammen sæt elastikbånd/snor i)
 De er også lavet med knapper som pynt.
                                     
                                               God fornøjelse og weekend♡

torsdag den 15. november 2018

Lette strikkerier.♡

Jeg har helt fået "blod på tanden" (altså i denne småtingsafdeling) mht at strikke.
Derfor kastede jeg mig ud i at strikke hue,vanter og sokker. Tænker vi nærmere os den lidt koldere tid, så det måske kunne give god mening.
Jeg går godt nok meget sjældent med hat/hue, da jeg ikke synes, jeg har hverken "hatte eller hue hoved".
Men Ja, det var en opskrift jeg kunne finde ud af,  såååå, måske bliver det mit hue efterår/vinter😉
Jeg fandt opskriften på Drops design og fulgte den, på nær i kanten der strikkede jeg en ribkant 4 cm.
Garnet var noget jeg havde liggende i forvejen (uldgarn)
Derefter lavede jeg sokker( opskriften kan jeg ikke huske hvor jeg har fra) og til sidst kastede jeg mig ud i vante produktion (opskriften fandt jeg i Familie Journalen ) Dejligt at få brugt lidt af garnlagret.
Nu er jeg klar til lidt koldere grader, måske vanterne også kan klare en sneboldkamp, hvis det bliver  aktuelt😉




                                                Rigtig god aften♡

tirsdag den 13. november 2018

Biograf-film♡

Det er blevet den mørke tid, mørkt om morgnen, når man står op og mørkt når man skal hjem(i hvert på de lange arbejdsdage og ellers bliver det hurtigt mørkt), så ude aktiviteterne er sat lidt på "stand by" og inde hygge foretækkes af undertegnede.
 Her kan syslerier eller en god bog være et godt bud på aktiviteter eller som valget faldt på i går, en tur i biografen.
Jeg og ældste søn så filmen "Journal 64" af Jussi Adler Olsen.
Jeg har læst alle bøgerne i den serie med  kriminalbetjenten "Carl Mørck". Og selv dannet mig et billede af, hvordan personkarakterne skulle være,sådan tænker jeg de fleste gør.
Da jeg så så den første film "Kvinden i buret" med Nikolaj Li Kaas og Fares Fares i hovedrollerne, tænkte jeg de ikke helt passede til, hvordan jeg havde forestillet mig personene skulle være. Ikke fordi jeg synes de var dårlige skuespillere,bare anderledes end det jeg havde forestillet mig.
Jeg har også set de resterende film i serien og tænk sig............ nu er den sidste indspilning med de to i hovedrollerne, denne film og nu synes jeg pludselig ikke andre kan passe ind i de roller,sjovt ikk'.
Hvis du ikke har set filmen og godt kan lide krimier, kan den godt anbefales.

                                           God aften♡

lørdag den 10. november 2018

Lette strikkerier -gaveide♡

Jeg er så småt begyndt på de hjemmelavede julegaver, som alle kan findes i småtings-og ganske lette at udføreafdelingen. Nu må jeg så se, om jeg når at lave alt det,jeg har i tankerne.
Ideer er der nok af, det er mere tiden det kniber med.
Jeg er selv glad for hjemmelavede gaver, men kommer altid i tvivl, når jeg selv skal give gaver, om hjemmelavede gaver er Ok. Hvis,er det så flot nok/godt nok det jeg får lavet til at give væk og kan det prismæssigt udgøre en gave.........
Derfor bliver det jeg laver selv også altid en tillægsgave til det der bliver købt.

Ældste datter som for længst er flyttet hjemmefra hverken hækler eller strikker. (Derfor skal hun have lidt hjemmegjorte klude.)Hun er en super sej sportspige, så meget af hendes fritid går med at træne.

Kludene:
Kludene er strikket i bomuldsgarn på pind nr 3.
Jeg har slået 60 masker op, slutresultat : 25 x 30 cm.(Det synes jeg er en passende størrelse, men der kan man jo bare prøve sig frem)
Kludene er strikket i perlestrik, glatstrik og ret. Med en hæklet kant. Ganske nemme og lige til.


Hjertet som er hængt ved, lavede jeg også forrige år .Du kan se dem 
                                                     God dag og weekend ♡



onsdag den 17. oktober 2018

Krea med børn-uge 42♡

Efterårsferien er godt i gang, hos os bliver den brugt lidt forskelligt. Nogle er taget til Italien for at spille og dømme fodboldkampe. Andre er blevet hjemme for at komme helt ned i gear og bare hygge.
Det har indtil nu været en skøn solrig ferie(både i Italien og herhjemme)måske knap så varmt herhjemme, men alligevel varm efter årstiden. Alle de farvespil der er i naturen lige nu, så kan man da kun blive glad.
Men selv om dagene er skønne, falder mørket hurtigt på og så er det skønt med syslerier for alle aldre.
Noget som vi i perioder finder frem er vores hamaperler.(kan også se det er et hit hos mange andre børnefamilier)
Nu da det snart er Halloween fik vi lavet nogle græskar(vi fejrer ikke som sådan Halloween hos os, men græskar i forskellige afskygninger er nu meget hyggelige)




Vi lavede lidt forskellige former, satte dem i billederammer eller hængte dem op som uro.
Måske en idé andre kan bruge😊


                                     God fornøjelse ♡

søndag den 9. september 2018

Krea med børn-uge 36♡

-Så længe vejret er så dejligt, som det er nu, foregår vores syslerier udenfor.Men bliver det for regnfuldt kan man jo trække indendøre.
Denne uge valgte vi at lave papmache. Jeg har ikke lavet det siden jeg gik i skole(hvor jeg lavede en sparegris i formning).
Børnene har lavet det i skolen i Krea timerne.
Nå men vi lavede vores papmache dyr,skåle ect. sådan her:

1. I stedet for tapetklister som man kan købe,lavede vi vores egen "klister".
Melklister kan man vist kalde det.
Opskrift på melklister:
2 dl vand
3 spk. mel
1spk. sukker(for at det har bedre/længere holbarhed)
Det hele koges op under kraftig omrøring,så der ikke kommer klumper i(Der var små klumper i vores,man de kunne nemt fjernes når klistetet blev smurdt på med hænderne)

2.Avisstrimler eller andet plastmateriale der er sugende. (ikke kulørte reklamer)

3. Balloner, skåle, mælkekartoner, plastikflasker ect.
(plastik emballage som du måske alligevel smider ud kan sagtens bruges.)
Hvis det er en skål du skal beholde kan du putte madfilm eller stabil over så kan du få skålen ud igen.

4.
Avisstrimlerne puttes i klisteret,der kan benyttes hænder(Jeg havde et par stykker der lige skulle vænne sig til det slimede,snakkede substans😉) eller benytte pensel.
Jeg synes det var nemmest at bruge hænderne til det, så man kunne glatte ud  og forme.
Tag strimlerne på ballonen eller hvad du vil bruge. Der skal en del lag på.
Jeg fik ikke talt,men puttede på indtil jeg synes det virkede til at være nok( så mærk efter og prøv dig frem) Vigtig at komme rigeligt med klister på.

5. Stilles til tørring indtil det er tørt. Vores tørrede i 2-4 dage.(Kan evt.tørre uge, hvis man har mest tid i weekenderne)

6. Find malingen frem.
Vi malede med akrylmaling, vandbaseret.
Lad der tørre.

7. Hvis du har brugt en ballon,kan du vælge at springe den,hvis du laver en sprække til en sparegris.

Der kan laves mange forskellige figur,skåle,huse ect. alt efter fantasi.

Lidt billedspam af hvordan og hvad vi fik lavet.









                           (Vi er endnu ikke helt færdige med male-delen😉)
                               
                                                      God fornøjelse♡


fredag den 7. september 2018

Fest/gilde♡

-og så var det at familien skulle til fest her i sidste weekend.
Det er et helt studie for sig selv, når vi alle skal være klar til bestemt tid og ud af døren.
Til hverdag er jeg først af sted og slipper for de fleste konflikter(hvilket manden selvfølgelig indimellem er en smule træt af)
Vi forsøger hver gang alle skal af sted at fordele badetider ect. Da ungerne var mindre havde jeg også tøjet lagt frem. Men de er ligesom for store nu og vil af en og eller anden mærkelig grund selv bestemme😉
Så derfor ender det altid med at (trods jeg gør alle opmærksomme på allerede dagen før,de lige skal tjekke det tøj, de nu vil have på ligger i skuffen) mellemste sønnike ganske kort tid inden vi kører,  fortæller han ingen tøj har at tage på..... Enten er det til vask eller også er alt tøjet blevet for småt natten over. Det der er i skuffen kan i hvert fald ikke bruges....
Udover tøj problemer skal der også altid lige flyve en kommentar mellem ungerne om hinandens vælg af tøj eller hår eller..... bare for at sikre den rette stemning inden afgang.
Lige inden vi kører skal teensne liiiiiiiige finde telefonen, tasken,ect så vi ofte kommer af sted lidt sent.(forsørger derfor at have ekstra tid sat af til "jeg skal lige hente ting" tid)
Når alle så sidder i bilen begynder roen langsomt at indfinde sig og forældrene lader langsomt skulderne synke....phyyy.
-Hvis du skal til Svendegilde (med eller uden udfordringer mht børnene) og du ikke ved hvad gaven skal være, kunne dette måske være en idé.


  Den unge mand havde ingen ønsker, så vi måtte være lidt kreative. -Lavede en "kurv" 
ud af en Værktøjskasse.
Vi vidste han kunne lide special øl, fandt derfor nogle forskellige slags sammen med sødt og stærkt smage i form af chokolade, marcipan brød,chillikugler,lakrids(sødt og stærkt) samt blandede nødder.

For enden sætte vi et "legetøjs" værktøjsbælte med hammer,knibtang ect.   
-Da det var tømrer han blev .
Måske ideen kan bruges af andre.
Dejlig dag til Jer ♡

lørdag den 1. september 2018

Lette strikkerier ♡

Det er bare skønt at have mulighed/ overskud til at nørkle igen.
Det er evigheder siden jeg har kigget på mine strikkepinde.
På "min" dag nøjedes jeg ikke bare med at kigge, jeg tog rent faktisk også strikkepindende ud af holderen.Jeg fandt også lidt restegarn og kastede mig ud i et par klude.

Så det blev til et par lette klude med ret og vrang.
Jeg strikkede på pind 3

1. Slå 51 masker op(den anden 50 masker)
2. Strik ret 3 masker(på den ene klud,den anden er med 5 ret masker ect.)og 3 vrang strik pinden ud
4. Det strikkede jeg til jeg havde 10 pinde
    -Så strikkede jeg vrang hen over ret maskernec og ret over vrang.
5. Strik så stor du vil have kluden.
6. Hækl evt. en kant på.


Ganske let, dejligt man bare kan slappe af (også tænkeren) når man laver dem.

Håber I alle får et skønt efterår.

Dejlig weekend.♡

mandag den 27. august 2018

Min dag♡

I dag er det min dag.........
Gennem de seneste uger har jeg haft et stort arbejdspres(alt for stort) Presset  er nu ved at lette lidt og jeg er også opmærksom på det i længden ikke er sundt  med for meget arbejde.( -det kan bare til tider være mega svært at styre) Jeg er dog meget opmærksom på at mærke efter og give mig selv små pusterum i hverdagen.
Så I dag er det min dag. En dag hvor jeg KAN gøre/lave noget, men ikke SKAL lave noget.
Det er en skøn følelse.

Der er nu igen plads i tænkeren til kreative ideer og bedst af alt energi til at nørkle lidt.
                                                 
                                           Lidt stemningsbilleder herfra😉







                                                 Skøn søndag til Jer Alle♡

onsdag den 25. juli 2018

Lette hæklerier ♡

Denne gang har jeg kastet mig over den maske der hedder en halvstang maske samt stangmaske.
Det er ved at være rigtig længe siden jeg har lavet en stangmaske,men efter klude hækling sidder de masker så også rimlig fast.

Jeg har også lavet et armbånd med halvstangmasker.


Bomuldsgarn 4/8 hæklenål nr 3.0

1. Slå 6-8 (eller alt efter hvor bredt du ønsker armbåndet)luftmasker op
2. Hækl halvstangmasker og vend med 2 luftmasker.
3.Mål om din arm, hvor lang du vil have den.
4.Hækl evt med anden farve fuldmasker rundt i kanten af armbåndet
5.lav 5 luftmasker og lav en bue(stor nok til at komme rundt om knappen.)
6.Sy knap eller anden lås i.

                                                   God fornøjelse.♡

lørdag den 21. juli 2018

Krea med børnene. Uge 29 ♡

Det er weekend eller måske er det ferie tid,så hvis du (ikke skal på stranden) men mangler en ide til kreahygge med børnene
kig med her:

-Det dejlige sommervejr lokker jo med ude aktiviteter.

Male på naturmaterialer blev vores Krea syslerier denne uge.

Vi har før malet på sten,men denne gang blev der også fundet andre forskellige naturmaterialer frem.
En tur rundt på matriklen,hvor vi bla. fandt sten og grene.Muslingeskaller bla. på/fra strandturene/ferien.(stenene blev lige vasket lidt og tørrede i solen inden vi begyndte.)
Vi brugte akcryl maling,som er vandbaseret.

                                (Kaffe til moren må der naturligvis til;0)
- hvis man bor i byen kan en skovtur anbefales mht at samle naturmaterialer.

Jeg blev virkelig positiv overrasket over at alle lige fra teens til mindste mand på 7 år bibeholdt koncentrationen i et par timer-hvor fantasien fik frit løb. Drengene lavede bla. spyd(fik snittet en gren) som de malede

Vi har desuden lagt muslinger skaller i frugt farve.De har ligger i 2 døgn og bagefter tørret. Havde desværre kun en rest grøn og sort frugt farve.

Muslingskallerne kan evt. pyntes efter smag.Her er vores bare ved at tørre, igen super dejligt med det skønne vejr. De grønne er nu blevet lyseblå. De kan bruges til pynt eller i en halskæde.

Hvis du vil se hvordan vi før har lavet hul i muslingeskallen,så læs her  og lavet halskæder(der kan også benyttes smykkebor)

Her er et lille smugkig på hvad der blev lavet af kreating.




                                      Træ uroen hænger nu og pynter i stuen.

                                                  God fornøjelse.♡

Weekendens glimt ✨

November d 08.-10.11.2024 Vi har i år haft besøg af flere pindsvin(mor og unger,formoder jeg) Vi har ikke tidligere haft så mange. Så det ha...