onsdag den 31. maj 2023

Haven- Rabarber.

Egen avl smager nu bare lidt bedre.

Rabarber(sort -jordbær rabarber) fra haven koges til en kompot.

Crumble lavet med mandler, havregryn,sukker og smør ristet på panden.

Flødeskum.


                                       Velbekomme 🤩
                                         

tirsdag den 30. maj 2023

Naturen-sol og varme 🌞

     Det er da bare et fortryllende vejr 🌞

Tænk at kunne sidde ude og nyde kaffen efter arbejde, spise aftensmad og få aftenskaffen ude- det er da bare vidunderligt.

Vejret og ikke mindst naturen er så flot lige nu og bare med at nyde i fulde drag.🌸

                           Nyslået græs på marken.


Håber også du har mulighed for at nyde de dejlige forårsdage/aftener.

                              Fortsat dejlig tirsdag 🌷

mandag den 29. maj 2023

Strik-tørklæde

 Jeg er "hoppet" med på tørklæde bølgen.

Jeg har bare lavet min egen udgave af et tørklæde.

Resultatet er jeg blevet meget tilfreds med og er i gang med et ekstra.



Vi går godt nok mod sommer, men indtil hedebølgen rammer landet, så kan der være kølige forårs/sommer aftener,hvor et tørklæde er rart.

Jeg har strikket på pind 3 i baby uldgarn(lyserød) og de små felter er reste bomuldsgarn(rød) fra gemmerne.

Noget som jeg også er rigtig glad for er netop, at benytte reste- eller  genbrugs garn, når jeg strikker,så det bliver det næste tørklæde strikket i.

                       Fortsat dejlig mandag🌷

søndag den 28. maj 2023

Ude strik

 Jeg elsker at sidde ude i haven- naturen i det hele taget. Medbringe kaffe, tæppe over benene når det blæser og selvfølgelig strikketøjet.🧶

Det er virkelig afslapning for mig og en god måde at få energi på, både når det er weekend og i hverdagen( i hverdagen er det bare lidt svære at få prioriteret.)


Jeg er efter en længere pause startet med løbeture igen,(det kan godt anbefales 👏) Turene kan jeg også mærke gør mig godt(måske lige pånær, når der er strid modvind og lungerne hænger ud af halsen 😉)

                           God pinse 🌸

tirsdag den 9. maj 2023

Lunere vinde- måske ......

De sidste par dages ☀️ -skins vejr, fik tankerne hen på sommer eller ihvertfald et lidt lunere forårsvejr end vi hidtil har haft. Synes at vinden indtil nu har været virkelig kold og vinterjakken er ikke gemt for langt væk.

Jeg håber dog der kommer et skifte nu, så vintertøjet kan pakkes væk. 

Jeg nåede også lige at nyde vejret efter arbejdet.

Strik,kaffe og fuglesang - det giver ekstra energi.

                                      Dejlig tirsdag 🌷

mandag den 8. maj 2023

Fryd for øjet....

Jeg elsker den gule farve, som bla mælkebøtterne og de fine små vorterod har. Derfor får de også lov at stå, lige nu.- Ved godt nogle vil mene det ser rodet ud og at ukrudtet skal væk. Men vi synes det er så fint og bierne er enige med os.🐝


Det øverste billede er fra det bagerste af gårdspladsen - Jeg blev bare så optaget af farven,så jeg fik taget et par ekstra billeder fra andre steder på matriklen.

Det bagerste stykke af gårdspladsen er blevet til  hundens plads, så der må der godt være jungle stemning. Tilgengæld har jeg en ide om, at det forreste stykke,skal være lidt mere ukrudts fri.Så vi kan benytte pladsen til hygge,spisning og få højbede.(mest mandens projekt, det med højbedene)

Men der er lige et stykke arbejde der skal gøres først -på et tidspunkt.



                                  Dejlig mandag🌷

søndag den 7. maj 2023

Strøtanker.......

Strøtanker fra en søndag......

I dag er vi blevet mødt af det dejligste vejr- ikke nok med at solen skinner,luften er også lidt lunere(eller måske blæser det bare lidt mindre end de foregående dage.)

Jeg er så heldig at bo på landet.Når vores matrikel stopper,så fortsætter naturen,med både dyre- og fuglelivet. Gåturen med hunden, er derfor virkelig god både som motionform,men også for sjælen.

Når jeg selv går tur med hunden(mine teenager er ikke lette at motivere til en gåtur før middag) Så får tankerne lov at flyve og jeg nyder bare nuet.

Jeg har tænkt meget over, hvad det med at sysle med både garn og stof giver mig af energi.

Jeg har strikket lidt on and off gennem livet- men kan mærke, jeg gerne vil give det mere plads,så jeg får det prioriteret mere.

Jeg har også altid opgivet lidt på strikkeopskrifter, ikke fordi jeg ikke kan læse dem,men mere fordi jeg egentlig synes det er sjovere og mere motiverende at finde på noget selv.

Det kan man jo også sige står alle frit for, men så slog det mig- Gad vide om jeg selv kunne lave(få skrevet ned)en opskrift -altså som andre(nybegyndere forstås) kan forstå. Kunne det ikke være sjovt ????  Jeg strikker normalt lidt her og laver lidt om der.......Så måske bliver det for fastlåst for mig. Det kan jeg mærke, jeg skal tænke lidt mere over............

Håber du har en lige så dejlig søndag som mig🌷

lørdag den 6. maj 2023

Lørdag

 Tidlig morgen med strikketøjet i hænderne og lydbog i ørene, den bedste start på dagen 🧶

Senere var vi ude og se min datter spille fodboldkamp ⚽ Som altid, synes jeg det er dejligt og super spændene at følge med.

Jeg må virkelig tage "hatten af" for de unge piger. 

De knokler hver uge, uge efter uge,med træning og kampe. Vel vidende at "man ikke er bedre end den sidste kamp"( Søren Lerby)og der altid er en, som kan tage pladsen i start opstillingen næste gang. 

De siger fra til sociale arrangementer med vennerne og til famile sammenkomster.

 Jeg er med på at det er nogle af elite sportens præmisser,men hvor herresiden bliver honoreret med pæne(for at sige det mildt) lønninger/bonusser, så ser det desværre meget anderledes ud for kvinderne. 

Jeg håber på mere ligestilling, -også inden for sportens verden.

                       Fortsat dejlig lørdag🌷

fredag den 5. maj 2023

Fredag- st.bededag- fridag👍

   Fridag, kaffe og strik uden for i den skønneste natur.


                          Jeg er taknemmelig 🌷

Genbrugs projekt.🩷

 Vi har længe haft en slagbænk, som jeg engang  har fået af en kær veninde.🩷 Selve slagbænken er præget af patina og det kan jeg godt lide....