fredag den 29. maj 2020

Genbrug-stoftester♡

Jeg er vild med genbrug og vil gerne blive endnu bedre til at genbruge ting, da jeg synes det er vigtigt at vi alle tænker mere i både genbrug og bærerdygtighed i  dagligdagen. Hermed ikke sagt at jeg aldrig køber nye ting, for der gør jeg, også selv om det(hvis jeg ser helt nøgternt på det) ikke er nødvendigt. Men jeg øver mig og gør i hvert fald et forsøg på at genbruge og være bevidst om det.
De sidste rester fra tørklædet er derfor blevet til et mindre tørklæde,scrunchie og et  armbånd, så nu er det hele(stort set) brugt og det er en dejlig fornemmelse.


           Dejlig dag og pinse til Jer alle♡

onsdag den 27. maj 2020

Genbrug- kjole♡

For mange år siden købte jeg dette tørklæde i en genbrugsbutik.


Jeg har aldrig fået det brugt, synes det var meget stort og meget gult.

Der er stadigvæk meget gult😉, men nu synes jeg ikke det gør noget- jeg er vild med farven og min nye kjole👍😁

Jeg har brugt en kjole jeg havde i forvejen som mønster.

Et styk ny kjole som kan bruges med alm. bukser, strømpebukser eller leggings under .😊

               Dejlig dag og ny uge til Jer♡

lørdag den 23. maj 2020

Genbrug-hårelastikker♡

Jeg har været på stof-reste- jagt i gemmerne.
Jeg gemmer altid resterne når jeg har syet, for senere at bruge det til andre små projekter.♡

Hårbånd/elastikker(  scrunchie)  bruger vi 3 piger (hmm, 🤔ved ikke helt om jeg stadigvæk kan gå ind under den kategori😉) mange af. Enten bliver de væk eller går i stykker.

De er hurtige og nemme at lave.

1. Stofrest ( her i dejlige friske farver.)
2. sy stoffet sammen langs den længe kant
3.vend stoffet og sæt elastik i og sy enderne sammen i hånden.
4.Et stk. hjemmelavet hårelastik.

Derud over har jeg hæklet et og strikket et hårelastik.

5.Den hæklede, er hæklet med 12 fastmasker.(rest garn fra mit tørklæde)
6. Den strikkede, er strikket med 14 masker, glatstrik.(Garn fra en gammel arvet købe-stikbluse)


                            Dejlig dag♡

fredag den 22. maj 2020

Genbrug-t shirt♡

Recycling eller Genbrug, kært barn har mange navne.

Jeg synes det er skønt at kunne genbruge og få noget godt ud af noget man ellers ville kassere.

Mindste sønnike mangler t- shirts, og stoffet er lidt sejt synes jeg, så derfor blev den langærmet bluse(arvet fra de ældre søskende)  til en t -shirt- ganske simpelt.
Ribkanten var lidt slidt og plettet, den kasserede jeg, resten af ærmerne blev til et hårbånd/elastik.(til en af pigerne)😊

   
                                   Dejlig kristi. himmelfartsdag♡

lørdag den 2. maj 2020

Status marts og april

Ja, marts måned fløj af sted, for mit vedkommende betød det rigtig mange arbejdstimer og ikke så meget overskud til at prioritere krea delen. April har som sådan budt på det samme, men her sidst på måneden har der været energi og overskud til små projekter.

Det blev så krea-kortene.


                     Fortsat dejlig 1.maj ♥️

fredag den 1. maj 2020

Kreative- kort 3♡

Det bliver de sidste kort i denne omgang(I promise😁)

Farveskalaen er i grønne nuancer, da det er forår.

Det er virkelig et lille hygge projekt, hvor man kan få brugt nogle af alle de stofrester mange sikkert har(kunne jo også være garnrester, perler eller......)

Jeg er lidt glad for mit lille slangekort😉

                                        Dejlig aften til alle♥️

Genbrugs projekt.🩷

 Vi har længe haft en slagbænk, som jeg engang  har fået af en kær veninde.🩷 Selve slagbænken er præget af patina og det kan jeg godt lide....