I ønskes alle et Godt Nytår 🎉
-Årets sidste dag fejres stille og roligt med familien.
Jeg er gået i gang med et par strømper. Da jeg ikke er verdens hurtigste strikker,så ved jeg godt, jeg ikke når at blive færdig til jul. Men tænker modtageren kan få det jeg har nået, med lovning om færdiggørelse.(da det kun er en ekstra gave går det nok😊)
Jeg har erhvervet mig en nakkelampe eller mere korrekt nakkelamper.
Dette fordi jeg må erkende, at jeg har nået en alder,hvor der skal lidt mere lys til når jeg eks. Strikker om aften og det er de gode til.
Men se, de kan nu også bruges til andet- bla. Når vores hund indimellem skal ud også selv om det er mørkt. Når man bor på landet er der ikke en masse belysning uden for, her er det så at nakkelamperne kan anvendes, for de er faktisk super gode til at lyse.
Ja,det er bare et hint😉.
God mandag ♥️
Jeg har været i gang med at strikke hjerter af reste garn.
Små hjerter som kan hænge og pynte
Jeg har tidligere strikket hjerterne, men brugt dem til noget forskelligt.
Grenene er tørre grene fra troldpilen og de er sprayet med guldfarve. I bunden af vasen er der mos og små "guldkugler" og grenene er pyntet med små kugler i grønne og røde farver som hjerterne. ♥️
Opskriften kan findes med link Her og er tilpasset alt efter størrelse. Denne gang har jeg lavet dem dobbelt og puttet fyld i. Tilsidst hæklet en "snor" så de kan hænges op.
Når man ikke vil have dem hængende mere, så kan de bruges som nålepuder .(snoren kan fjernes)
I ønskes en dejlig lørdag♥️
Bagning, som overskriften lyder er ikke helt korrekt.-
Kagehuset skulle bare samles med æggehvider,citron og flormelis og pyntes.
Det blev rigtigt fint- spiseligt...... Nope, det smagte ikke godt, men pynten blev hurtigt spist og yngste søn hyggede sig sammen med storesøsteren,som var hjemme på visit,med at lave det.😊
Dejlig fredag og weekend ♥️
Vi får jævnligt noget som er i glas, syltetøj rødbeder ect
Så inden turen gik til glas containeren, så fiskede jeg et par stykker fra.
De er selvfølgelig rengjort og labels taget af.
1.Jeg tog stjerne klistermærker på den ene og sprayede den med guld glimmer, efter tørring tog jeg klistermærkerne af og puttede en lyskæde i glasset og bandt 🎀 om glasset.
2. Sprayede med guld glimmer, efter tørring har jeg pyntet med 🎀 og lagt mos i bunden og efeu samt et lille led lys.
3. Glasset pyntet med 🎀 mos/lav/efeu/ små træengle.
Ganske billigt, enkelt. Kunne laves i mindre glas og pynte på julebordet.
Dejlig torsdag♥️
Så blev blusen færdig.😅
Et frisk farve-pust her i vinterkulden og de mørke farvers tid.- kan benyttes med en langærmet t-shirt nu og til foråret med en top under.
Blusen er strikket med glatstrik og perlestrik.
Garnet: cotton merino classic. 50% superwash uld og 50% bomuld.
Ærmerne(korte ærmer) er hæklet. Der er indbygget en lille konstruktions fejl, da det ene ærme er lidt større end det andet.🙃 Ja,ja det er første forsøg med at hækle ærmer, så der blev taget ind lidt, som jeg tænkte det skulle være.- må lige justeres til næste gang.
Altså det her med at kombinere både strik og hækling er lidt sjovt, synes jeg.
. Rigtig god tirsdag ❤️
Jeg købte denne lille hyacint. Den har sin egen lille madpakke med i "posen" fortalte de i blomsterbutikken.
Jeg købte et lille glas til.
I bunden puttede jeg mos fra haven og bandt et lille julebånd om.
Jeg synes det blev en helt enkelt,lidt anderledes blomstergave, da vi skulle til fødselsdag.
Det var ikke som sådan fødselsdagsgaven, men tænker den mere ville kunne bruges som værtinde gave.
Belysningen er ikke så god, glemte at tage billede i dagslys.Fortsat dejlig mandag ♥️
Jeg er ikke så glad for den, når den ligger sig på vejen og gør vejen glat.
-Meeeen den er nu flot, når den ligger helt hvid og uberørt på markerne, på træerne og planterne.
-Jeps, det er sneen jeg taler om og vi fik lidt mere af slagsen i nat.
Fortsat god lørdag❤️
Februar -Uge 7 Som vanligt flyver tiden afsted og igen har jeg haft behov en for pause fra bloggen. Året 2024 blev afsluttet med glæde,hygge...