Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag

onsdag den 21. oktober 2026

🍂Onsdag d. 21.10

 Bukserne jeg syede til mit barnebarn( på bloggen d.14.10) er taget i brug/afprøvet i dag. Bukserne passer så fint i størrelsen og de er dejlig varme nu vi går den kolde tid i møde. Der er også tilpas plads i dem til bevægelse- den lille herre har nemlig travlt med at skubbe sig omkring.

Bukserne syet efter et mønster jeg fandt i et gammelt håndarbejdsblad, som jeg tog udgangspunkt i mht størrelsen.

De er syet af stofrester som jeg havde liggende i gemmerne.(fundet i genbrugsbutikken )


                                   God aften 🍁

onsdag den 14. oktober 2026

🍂Onsdag d.14.10

Den første fridag er brugt i det bedste selskab.

Vi har nemlig haft besøg af lille T. vores barnebarn sammen med forældrene ☺️. - Han er bare den dejligste lille dreng❤️

Han fik de 2 halsedisser - jeg har strikket. 

Et par bukser jeg har syet til ham.




Bukserne er syet af stof jeg har fundet i en genbrugsbutik.
Hjertet er strikket med kærlighed 🥰

-Og til forældrene var der strikket bomuldsklude.

                   Strikket af bomuldsgarn med print.

                               Rigtig god aften 🍁

tirsdag den 16. juni 2026

Tirsdag d.16 juni- syning

 Et par bloomers med Byggemand Bob blev færdige. 

De er ret hurtige at sy.

De er lidt “prototypen”- så må jeg i morgen se, om de passer modtageren eller om de skal være lidt mindre.

Håber selvfølgelig de falder i god jord, ved både mor og barn🩵

                                  God aften 🌸

søndag den 14. juni 2026

Ons- søndag d.10-15 juni -krea, natur og løb

Jeg ville gerne sy nogle små shorts/bloomers til mit barnebarn🩵
Jeg var lidt i gang med at lede på nettet efter et gratis mønster. Men fandt ikke et jeg lige kunne bruge. Da kom jeg i tanke om, at jeg for mange år siden abonnerede på håndarbejdsblade.
Bladene blev fundet frem af gemmerne( var faktisk lidt sjov at kigge i nogle af dem igen)- tænker jeg skal kigge lidt mere på et senere tidspunkt, da der var mange gode input og opskrifter. (Ikke reklame)


Jeg fandt også et mønster til bloomers 👏så nu skal jeg bare finde stof i gemmerne, der passer til en lille dreng.

Trods vejrets omskiftelighed - så er det bare skønt i naturen lige nu. Jeg nyder gåturene og alle de smukke farver.



I dag søndag var vi i Århus til halvmarathon-altså som tilskuere 😅

Det var min ældste datter der løb🏃‍♀️ 
Jeg er vildt imponeret over hende- og stor respekt for det hun gør. Hun fødte for knap 2 måneder siden og er allerede godt på vej til at komme i form igen.💪

                                 God aften 🌸

tirsdag den 9. juni 2026

Tirsdag d.09 juni - Syet genbrugs vest

 Genbrug når det er bedst😊 strik og syning i kombination. Ryg i strik og forstykker i stof.









                                  God aften 🌸

torsdag den 19. februar 2026

19. februar ❄️

 Jeg har været i gang med at lede i gemmerne efter stof til den kommende weekends næste syprojekt.


-Sammen med tørrede kirsebærkerner.

Måske du kan gætte, hvad jeg har i tankerne?

                   Fortsat god aften⛄❄️

onsdag den 11. februar 2026

11.februar❄️

Når noget er slidt,er det dejligt at lave noget nyt ud af genbrugsmaterialer. Det er ihvertfald en tankegang jeg godt kan lide.

Vores grydelapper er blevet lidt hullet/slidt og derfor er det på tide at sy nogle nye.



Syet af stofrester/genbrugsstof og pladevat.



Hvis du er nysgerrig på hvordan jeg har lavet dem. - Kan se hvordan Her.
Det er meningen at firkanterne ikke er lige store, da jeg godt kan li' den her "skævhed" det giver. Det kan man selvfølgelig bare undgå ved at klippe alle firkanter lige store☺️

                          Fortsat god aften.❄️☃️

søndag den 4. januar 2026

04.januar.

Jeg har syet lidt mere med stofrester. Stoffet er klippet i forskellige størrelser firkanter. Igen et pudebetræk i grønne nuancer.

Den første pude, som jeg viste den anden dag var med lynlås lukning 

-og den anden er med kuvert lukning.



De er begge godkendt af den bedste "pude bedømmer" 😁


   
                              Fortsat god søndag.❄️

mandag den 29. december 2025

29 December.

 Med julen veloverstået, er vi gledet over i dage med ro,tempoet sat ned og med afslapning på programmet.

Vi nyder også naturen lige nu og turene med hundene i det kølige vejr er herligt(for sådan helt koldt,kan man vel næppe kalde vejret lige nu)De to små hunde er på besøg ❤️



Krea

Jeg har også "leget" videre med genbrugsstof. Denne gang blev det til et pudebetræk med lynlås.


Du kan se mere Her

                                       God aften 🎉

mandag den 22. december 2025

22.December 🎄

 Julen nærmer sig med hastige skridt og jeg tænker vi næsten er klar. Egentlig er det lidt sjovt med det her "klar" til jul begreb. Det er ofte et samtaleemne, på arbejdspladsen, i familien og når man mødes i denne tid.

Hvornår man er og om man er klar til jul, er jo meget individuelt- vi har forskellige præferencer og traditioner, som vi ønsker eller ikke ønsker at holde i hævd.

Nogle har ingen traditioner og/eller ingen at holde traditionerne i live for/sammen med.

Så når jeg bliver spurgt, tænker jeg, -jo, vi er så klar,som vi ønsker og belært af erfaringerne fra tidligere år- Så skal det nok blive en dejlig aften, om vi har nået alt eller ej. For selv om traditioner er vigtige for mig, så er det at være sammen med min familie det allervigtigste.❤️

I år kommer børnene hjem lidt i etaper- den første i dag, en imorgen og de to sidste d.24. (de 2 som bor hjemme er her selvfølgelig hele tiden) 🎄

Krea

I fortsættelse af sidste indlæg - syning med stof rester. Har jeg lavet 2 lidt større hjerter, som alternativ til flettede papir hjerter. De kan hænges på træet eller bare som  pynt i hjemmet. 

Der kan kommes chokolade eller pebernødder i.




                  Du kan se, hvordan du gør Her.

                      Rigtig dejlig aften til jer🧑‍🎄

lørdag den 20. december 2025

20. December.🎄

Intentionen har bestemt været der,men tiden og  muligheden for at prioritere bloggen, desværre ikke.

Jeg har i den seneste tid, brugt nogle små krea overspringshandlinger til at få lidt ekstra energi. Lidt ekstra energi, som er godt at have i "banken",i denne juletid,  hvor der har været rigeligt at lave på arbejdet. Derudover har jeg opgaveskrivning.(-og en eksamen i januar) på tapetet. Men jeg har heldigvis også en mand,som har kastet sig ind i juleforberedelserne, så dem er der styr på.🎄🎁

Derfor er der igen blevet lidt luft og overskud til krea🧶 og bloggen ikke mindst ☺️

Weekenden er sat af til at gennemgå og rette mine opgaver. 

Dertil hører der "naturligvis" hjemmebagte småkager (smagsprøver forstås) og kaffe☕ 

I år er jule-småkagerne hos os:

 *Brunkager

*Svenske chokoladesnitter(det er bare en tradition, hos os)

*Håkonskager

Krea:

Det er ikke nyt at jeg går ind for genbrug. Jeg har derfor været ved at sy med stofrester.

I anledningen af juletiden blev det til et ophæng med små hjerter.



De er nemme at lave og kræver kun lidt stofrester.

Du kan se Her hvordan.

                        Rigtig dejlig weekend 🧑‍🎄

fredag den 17. oktober 2025

Fredags✨glimt

 Jeg har været på loftet og fundet denne gamle børne gyngestol. En gyngestol vi for mange år siden fik af en nabo,da de skulle flytte.

Naboen skulle flytte til noget mindre og kunne derfor ikke have alle deres møbler med. Nogle af møblerne kom på vores loft(vi har et meget stort loft over laden.) Naboen kom oprindeligt fra Sverige, så gyngestolen er derfra.

Jeg havde helt glemt stolen og den er i årenes løb blevet meget slidt og beskidt.


Derfor fik den først en støvsugning og derefter blev den vasket i sæbevand. Tilsidst blev den damprenset og tørret 


Stof betrækket er meget slidt. Måske udskifter jeg det en dag, men jeg synes, at der er et fint mønster på det gamle stof og lige nu får gyngestolen lov til at stå som pynt,med alt dens patina.

Jeg syede et pudebetræk(stof jeg har fundet i genbrugsbutikken og broderi fra en gammel pude) kom en monterings pude i.



Ja, altså vores låne kat,Albert, synes i hvertfald godt om den.☺️


                                      God fredag 🍁

søndag den 28. september 2025

Søndags✨glimt

 Tidlig morgen alle i huset sover= perfekt læse tid for mig.



             Ellers har jeg færdiggjort mit syprojekt -


En nederdel i reste/genbrugs stof i efterårsfarver.

Firkanter der er i forskellige typer stof og størrelser.

Elastik i taljen og med lommer i begge sider.

Inden længe kommer nederdelen på Pilegaardens systue.

                               Fortsat god søndag 🍁 

🍂Mandag d.26.10

 Sådan nogle dage kan vi vel alle have……...😴                                    God aften🍁