Julen nærmer sig med hastige skridt og jeg tænker vi næsten er klar. Egentlig er det lidt sjovt med det her "klar" til jul begreb. Det er ofte et samtaleemne, på arbejdspladsen, i familien og når man mødes i denne tid.
Hvornår man er og om man er klar til jul, er jo meget individuelt- vi har forskellige præferencer og traditioner, som vi ønsker eller ikke ønsker at holde i hævd.
Nogle har ingen traditioner og/eller ingen at holde traditionerne i live for/sammen med.
Så når jeg bliver spurgt, tænker jeg, -jo, vi er så klar,som vi ønsker og belært af erfaringerne fra tidligere år- Så skal det nok blive en dejlig aften, om vi har nået alt eller ej. For selv om traditioner er vigtige for mig, så er det at være sammen med min familie det allervigtigste.❤️
I år kommer børnene hjem lidt i etaper- den første i dag, en imorgen og de to sidste d.24. (de 2 som bor hjemme er her selvfølgelig hele tiden) 🎄
Krea
I fortsættelse af sidste indlæg - syning med stof rester. Har jeg lavet 2 lidt større hjerter, som alternativ til flettede papir hjerter. De kan hænges på træet eller bare som pynt i hjemmet.
Der kan kommes chokolade eller pebernødder i.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du læser med her på bloggen.Skriv gerne en kommentar -det er så hyggeligt 🌷