Mit indlæg i går om at komme helt ned i tempo,selv om der altid er nok at se til. Udsprang egentlig af at jeg har læst lidt med ved/på flere forskellige blogs, hvor der gives udtryk for stresssymptomer eller nogle som bare ikke orker hverdagen.
Hvor er det trist så mange har det dårligt og ikke formår at sætte hverdags/livsbarren lidt lavere.
Da jeg var yngre havde jeg travlt med at fokusere på hvad alle andre nåede kontra mig selv.
-Hvordan kunne det lade sig gøre at have pletfri hjem og ukrudtfrie haver, pletfrie børn (som man selvfølgelig aktiverede efter de korrekte pædagogiske principper) fuldtidsjob, lækkert tøj, osv.
Jeg kunne bare konstatere, jeg kunne ikke nå det hele og hvor var det bare frustrerende.
Men,men kære medsøstre det er der jo ingen der kan.Selv om det måske ser sådan ud i forhold til det der ind imellem skrives på div. Blogs rundt om, er der jo altid en regning der skal betales.(Her tænker jeg ikke økonomisk)
Jeg kan selvfølgelig kun tale ud fra tanker, jeg selv har gjort mig gennem tiden.
-Vær tilfreds med den du er.( du er den du er og du er god nok )
-Sæt nu den barre for hvad du synes du skal nå ned.( Hvad sker der ved at vente lidt med tingene?)
-Tro ikke alle andre er superkvinder/mænd der kan klare alt.( lige meget hvad de giver udtryk for er ingen perfekte)
- Prioritere efter hvad der passer dig og din familie.(ikke hvad alle andre gør)
-Pas på dig selv og mærk efter,så du er på forkant .
Det er så nemt at falde i/tilbage til gammel vane og køre derud af. Ingen er perfekte(heldigvis ).Derfor er det også ekstra vigtig at stoppe op ind imellem, mærke efter og komme helt ned i tempo😊
Nyd dagen, rigtig dejlig slow søndag😊
