mandag den 27. april 2020

Kreative- kort. 2 ♡

På en ganske regnvåd dag, kunne hygge projektet være krea kort. Kortene jeg lavede sidst var i farveskalaen lidt til den feminine side, så for at få lidt balance lavede jeg nogle kort i de blå farver.
Kortene er som tidl. beskrevet nemme at lave,(jeg kan godt lide at det ikke er helt skarpt og lige det jeg laver på kortene, men det er jo smag og behag) stof rester kan man få brugt og kun fantasien sætter grænser.
Bag på forsiden kan man lime et stykke karton/pap på, så syningerne er skjult.



                              God fornøjelse og en dejlig dag♥️

lørdag den 25. april 2020

Kreative- kort.♡

I denne tid hvor vi ikke kan mødes og skal holde afstand kunne en måde at kommunikere med hinanden på være ved at sende/aflevere et sødt kort med en hilsen på i postkassen.

Kortene kunne også bruges som fødselsdags/julekort alt efter hvilken anledningen det er, så kan motivet bare tilpasses.

De er lette og hurtige at lave(måske en idé for de børn som stadigvæk har undervisning hjemme)

Der skal bruges karton/pap, lim, stof, symaskinen (medmindre du syr i hånden) og fri fantasi😁


                                           Fortsat dejlig lørdag.♥️

søndag den 22. marts 2020

Her er lidt stille lige nu....

En lille hilsen herfra.

Håber I alle har det godt, passer på Jer selv og hinanden. ♡

                      Fortsat dejlig weekend♡

søndag den 1. marts 2020

Status-februar.

Ja status er, at der ikke blev tid til ret meget kreativt i februar måned.(desværre)
Kan kun fremvise kattene.🤔

Beklager billedkvaliteten.
Februar måned har dog tilgengæld været fyldt af så meget andet godt både på privat og arbejdsformen, og sådan vil det være, ikke alt kan nåes, når nu døgnet kun har 24 timer😉.

Håber dog at kunne få prioriteret Krea delen lidt mere i denne skønne forårsmåned.


                                 God søndag❤

lørdag den 22. februar 2020

Quiltede fastelavnskatte.❤

"Fastelavn er mit navn....."🎵🎶

En tønde må der til...........

Symaskinen er nu fundet frem og bordet ryddet(så godt som) for ikke færdiggjorte Krea ideer. De ufærdige projekter har fået en plads i kreaskabet og så kan de tages frem, når der er flere timer i døgnet end der nu😉
Resten af værelset må vente lidt med den større oprydning, tænker jeg når det nok en dag.

Lige nu har jeg været i gang med småtingsafdelingen. Det er snart fastelavn, som i dag og børnene plejer at få et fastelavnsris.De er ved at være så store nu, så det er mest pga traditionen at vi bliver ved.(De pynter dem selv, jeg gjorde det da de var yngre)

Jeg har syet nogle små katte til at hænge på "mit fastelavnsris" Det er et let og hurtigt projekt.


                          God  søndag❤

fredag den 14. februar 2020

MIT LØB-løbeplan❤

Efter dage med regn og løb på løbebåndet, så kom solen idag.Solen skinnede fra en blå (næsten) skyfri himmel og fuglene sang. Ja, man kan da ikke andet end at blive glad og nyde løbeturen ekstra. Desværre kunne jeg ikke lokke teeagerne med, de havde alverdens undskyldninger. De ved slet ikke hvad de gik glip af.
Jeg har nu løbet fast i ca.6 uger, jeg kan mærke, jeg allerede har bedre kondition, end da jeg startede. Det er en skøn følelse.
Jeg startede med at lave en løbeplan. En plan hvor jeg begyndte med at gå 500m og løbe 1km. For hver uge har jeg løbet 500m ekstra, så nu løber jeg 3,5 km. og forude venter det første mål nemlig 5 km.
Det har for mig,vist sig at være en god måde at trappe op på.
En løbeplan kan du nøjes med at lave i hovedet ellers kan du skrive den ned i kalenderen. Man kan også vælge at lave sin egen løbebog- til at holde styr på løbeoplevelserne.
Måske det også for dig vil være en god idé med en løbeplan, måske har du allerede en?
                    
     
                      Rigtig god løbetur.❤

søndag den 2. februar 2020

Status - januar måned

I januar måned har jeg lavet pynt/tilbehør.
Startende med mindste mandens udbrud om at hans mors tøjstil var lidt kedelig og sort😁
Så I stedet for at skifte garderoben ud lavede jeg lidt pynt.


Jeg ville have lavet en ting mere i denne uge, men har en albue der lige trænger til hækle/strikke pause.Smadder træls, men nødvendigt.
Da der ofte ikke er noget, der så er skidt, at det ikke er godt for noget andet, har jeg besluttet at kaste mig over mit krearum og simpelthen få ryddet op. Ganske tiltrængt- og påkrævet, kan næsten ikke finde min symaskine😉
                   
                       God weekend❤

lørdag den 1. februar 2020

Mit løb.- opstart ❤

Jeg har som tidligere beskrevet løbet lidt on and off i 2019. Derfor er jeg næsten også startet fra scrats her i der nye år.
-og dog ikke helt.
Der er mange gode råd på nettet, når man gerne vil starte med at løbe.Med start af gang og ganske få min.løb og derefter langsom optrapning af løbedistancen.
Når man har besluttet at man vil løbe, tænker jeg det er vigtigt at man

1. får nogle gode sko at løbe i(de er rigtig gode til at vejlede i/om de rette sko, som passer til dig i sportsforretninger). Skoene behøver jo ikke være nyste hit. Da jeg købte mine var de ikke så dyre pga de var fra sidste års kollektion. Det var både skoene og jeg ligeglade med, det vigtigste var at de var gode at have på.😊
Tag noget tøj på du kan bevæge dig i og begynd enten på løbebånd eller bare en tur ude.

2. start langsomt op og derved forbyg skader.
Jeg tænker det er vigtigt at lytte til kroppen, det er ikke noget ved at løbe rigtig langt til en start og få skader, fordi muskler og sener ikke kan følge med og bliver overbelastet 

3. Find ud af/mærk efter om du bedst kan lide at løbe inde på løbebånd eller ude eller måske en blanding.

Jeg løber 3 gange om ugen på løbebånd som vi har hjemme. Det er let og passer mig bedst i forhold til lange og sene arbejdstider. Vi bor på landet og når det er mørkt,så er det mørkt.
I weekenden løber jeg enten lørdag eller søndag ude i naturen. Det nyder jeg også, skønt at mærke vinden og se naturen skifter i løbet af årstiden.
Jeg tænker, når det bliver forår/sommer og lysere om aften at der bliver flere løbeture udenfor.

                             Dejlig dag❤

lørdag den 25. januar 2020

Mit Løb- Kom godt i gang❤

Der kan være mange overvejelser og forskellige motivationsfaktorer der ligger til grund for at man begynder på at motionere.
Der er nok ikke mange, der ikke godt ved at det sundhedsmæssige aspekt vejer tungt. Hvis vi ønsker at forebygge div. skavanker, så kræver det en indsats på et eller andet plan.
De fleste(det er også den kategori jeg hører til) får startet på at motionere, men stopper så igen. I januar måned har fitness centrene kronede dage, for der skal Nytårs fortsættene virkeliggøres, men køen til træningsmaskinerne bliver i løbet af måneden kortere og kortere. Så I februar er det den faste skare der er tilbage.
What to do......🤔
Først og fremmest tror jeg det handler om at finde den motionsform der lige passer til den enkelte, fordi fitness er et hit for veninden behøver det ikke være det for dig.
Så måske handler det til en start om at få prøvet lidt forskelligt af. Hvad passer til dit temperament og hvordan kan det passes ind i den hverdag du har?
Jeg har tidligere(som i for mange år siden) dyrket rigtig meget fodbold. Jeg stoppede, da tiden til at spille på det niveau jeg spillede på ikke var der. Jeg var nemlig lidt af et konkurrence menneske, så for mig var der alt eller intet.
Jeg vil sige med årene er konkurrence mennesket trådt lidt  i baggrunden. Kan dog godt i det små lide at udfordre mig selv, når jeg løber.😉

Jeg tænker at:
 -Jeg har valgt løb som motionsform fordi man uden de større indkøb(selvfølgelig vigtigt med løbesko) kan komme i gang.
-Jeg kan passe det ind i en travl hverdag.
- Jeg bestemmer selv hvor hurtigt, hvor langt og hvorhen jeg løber.
-Jeg kan selv løbe eller sammen med andre.
- Jeg kan løbe både inde(på løbebånd) og ude i naturen.
-Jeg har det super godt i kroppen bagefter.

Har du gjort dig tanker om hvilken form for motion der passer til dig og hvorfor.?
             
                   Dejlig weekend❤

onsdag den 22. januar 2020

Tørklæde.

Nu kommer de sidste blomster(tror jeg nok🤔)
Jeg fik nemlig ikke kun jutegarn i julegave. Jeg fik også små nøgler garn af forskellig slags fra en af børnene(her var det farverne på garnet, der afgjorde valget😊) Jeg synes nu også farverne er skønne.

Denne her gang har jeg lavet for at være helt præcis 50 blomster.

Blomsterne er syet sammen til et tørklæde.
Jeg vaskede tørklædet i hånden, fik det tørret og presset.

Et stykke tørklæde til indørsbrug.

Det giver lige lidt liv til det mørke tøj.😊

                            Dejlig dag❤

søndag den 19. januar 2020

Mit løb

Jeg har en fane her på bloggen med "Mit løb". Jeg startede den, fordi jeg tænkte at det kunne være en motivation ifht at blive ved med at løbe.
Jeg erfarede at det faktisk i stedet blev et ekstra pres oven i hverdagens andre "det skal jeg også lige huske at få gjort opgaver". Derfor stoppede jeg med at opdatere siden mht løb.
Jeg har efterfølgende løbet on and off,nok mest off, hvis jeg kigger på 2018/2019.
Vi(mine piger og jeg) var til Alt for damerne kvindeløbet i Århus i juni og det var virkelig er rigtig skøn dag, som vi har aftalt bestemt skal gentages i år.Så det er jo selvfølgelig en god motivationsfaktor.
Men, men jeg har der med at starte(det er jeg rigtig god til) så trapper jeg ned(det er jeg desværre også god til) For til sidst at stoppe, fordi undskyldningerne får lov til at bestemme(det er jeg eminent til)
Ofte bliver det et fravalg, fordi jeg ikke føler jeg kan presse det ind i hverdagen.
-Men jeg er ikke i tvivl om, at det ikke er hensigtsmæssigt, ikke at prioritere motion. Både det sundhedsmæssige perspektiv samt ifht at skulle kunne præstere/have overskud både arbejdsmæssigt og privat. For det giver altså både energi og en god fornemmelse i kroppen efter en løbetur.
Derfor vil jeg forsøge at blive bedre til at motivere mig selv til at fortsætte(Ja,ja jeg har altid lov at håbe😉) Det håber jeg bla.genopfriskningen af "Mit løb" kan være med til, om ikke andet som en oversigt til at give overblik for mig. Det kunne også være der var flere som mig, der ikke liiiige får det gjort(det behøver jo ikke være løb det kan også være anden form for motion) og hvis jeg kan motivere andre,til at komme i gang/blive ved, så er det jo bare endnu større motivation for mig😊
Derfor forsøger jeg endnu en gang med at opdatere/skrive indlæg og ligge under "Mit løb" fanen. (Indlæggene vil også komme her på forsiden, i hvert fald i starten😊)Det vil ikke blive hver gang jeg løber, jeg skriver, men forhåbentlig et indlæg om ugen. Både når det går super godt, men også når der lige skal lidt ekstra til for komme i gang.🏃‍♂️

Hvis ovenstående har interesse, er I mere end velkommen til at følge med.😊


                        Dejlig dag❤

Torsdag d.13. August🌸

Sommerferien “fløj” afsted og den første arbejdsuge er klaret. Derefter kunne jeg ikke ligge billeder op her på bloggen, ved ikke lige hvad ...