mandag den 20. juli 2020

Genbrug - bluse♡

Ældste søn havde en gammel skjorte, som var blevet for lille til ham og lidt slidt på ærmerne og derfor skulle den kasseres. Jeg er vild med de søde lilla blomster der er på, så derfor måtte jeg bare lave noget af den.

Jeg tog de lange ærmer af og så lavede jeg ærmegabet lidt større.


Kraven og knapperne  blev taget af. 

Syning:
Jeg syede skjorten sammen foran og satte en blonde i kraven. Ligeledes kom der et stykke med blonde stof bag på ryggen. 
De korte ærmer blev syet af stoffet fra de gamle ærmer.
En læderknap til pynt syede jeg foran.
(Det som er brugt er fra gemmerne)


Jeg synes selv det er blevet en sød bluse til mig♡

Ellers bød vores sommerferieuge i løbet af ugen bla. på besøg i klatreparken i Randers, lige noget for den aktive familie, hvis man ellers ikke er bange for højder. 

Det er jeg ....... -så imens mand og børn(mest børnene) klatrede på forskellige baner i næsten 5 timer højt oppe i træerne Ja, så fik jeg hæklet lidt og slappet af. 

Derudover var vi en tur i Hanstholm for at se bunkermuseum og på alle de bunkers der lå i området. 
Bunkerne blev til under 2.verdenskrig , hvor tyskerne fik bunkerne lavet på,for dem, strategiske steder i landet.(Nordeuropas største befæstnings- anlæg fra 2. Verdenskrig.)
     
 
                         Fortsat dejlig dag♡

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med her på bloggen.Skriv gerne en kommentar -det er så hyggeligt 🌷

Genbrugs projekt.🩷

 Vi har længe haft en slagbænk, som jeg engang  har fået af en kær veninde.🩷 Selve slagbænken er præget af patina og det kan jeg godt lide....