Selv om der stadigvæk er nogle forholdsvise lune dage, så er tiden i hvert fald for mig til at være lidt varmere klædt på.
Derfor har jeg været i gang med et sjal.Jeg er stor tilhænger af tørklæder/sjaler og tror aldrig jeg kan få nok😊
Jeg er jo, som hvis man har læst med her på bloggen, ikke den store tilhænger af at følge et mønster. Jeg opgiver ofte, inden jeg er nået ret langt. Så dette sjal blev lidt efter huskeren og fantasien. Lavede tidligere dette
Det er faktisk også lidt sjovere bare strikke løs, kan jeg mærke.
Jeg brugte strikkepinde str.5 og hæklenål str.5
Som udgangspunkt startede jeg i spidsen, med 4 masker, tog masker ud både først og sidst på hver ret pind,(på nær de pinde jeg strikkede perlestrik,jeg lod farveskiftene bestemme,hvor der skulle strikkes perlestrik.)
Strikkede indtil der ikke var mere garn.
Hæklede en muslingkant.
Jeg er ikke den store garn kender, har holdt mig til bomuld og uld i tidens løb.
Denne gang købte jeg billig akrylgarn med metaltråd 200 g. Samt ensfarvet akrylgarn til kanten.
Jeg er lidt overrasket over, hvor blødt det er og jeg synes faktisk det er blevet pænt.
God dag♡
Jeg har altid strikket fra vingespids til vingespids. Måske jeg skulle prøve samme retning som dig. Det er virkelig pænt, billigt garn eller ej...:-)
SvarSletGod weekend:-)
Mange tak:0)- jeg blev faktisk overrasket over,hvor fedt et sjal det blev,måske også fordi jeg ikke har erfaringer med den type garn.
SletMen det er meget behageligt at bruge.
Dejlig weekend til dig:0)