fredag den 3. maj 2019

Haven-"Havebænk"

Jeg har holdt fri de sidste par dage, tiltrængt kan jeg mærke- nu når jeg får mulighed eller giver mig selv mulighed for at mærke efter.
Dagen(efter at børnene er taget i skole) er begyndt med en kop kaffe på denne lidt interimistisk bænk vi har lavet. Ganske enkel og primitiv, men den er alligevel hurtigt blevet yndlingsbænken.

Her er der mulighed for at lytte til fuglene, vinden, stilheden og nyde naturen(som lige nu er så forårs smuk)

Jeg må have kigget på om der kan laves andre interimistiske bænke rundt om i haven, for der er virkelig så mange skønne "pletter".

Jeg har brugt meget af tiden "på bænken" til at koble fra, men også brugt tiden til refleksioner.
Hverdagens tempo er indimellem ( nok nærmere ofte) hektisk.
Derfor er det også vigtigt for mig og huske at prioritere  tiden "på bænken".😊

Nu skrev jeg godt nok at jeg har udsigt til naturen, men lige nu ser det faktisk sådan ud 

Vi skal nemlig have konfirmation på søndag, så derfor må jeg "nøjes" med det lige nu. I løbet af dagen bliver borde og stole sat op og lørdag bliver der dækket bord og pyntet.😊
(Bænkens funktion er nu stadigvæk i top😉)

                                                 Dejlig dag og weekend.♡


tirsdag den 30. april 2019

Hæklerier-bogbind

Hvis man var ganske tidlig på færde til morgen, kunne man opleve dette smukke syn.

                            Jeg nyder at komme tidligt af sted og se dagen vågne.

-Jeg har fået hæklet lidt. Et omslag/bind til notesbogen.

Jeg benytter ofte en bog til at skrive opgaver/refleksioner/ideer eller andet ned. Både privat, men også arbejdsmæssigt. Jeg benytter selvfølgelig mest computeren på arbejdet til opgaver, møder evt. Men, hvis der lige er noget der "bøvler" eller bare gode ideer til møder/processer eller lign. Ja, så synes jeg det er nemt at have bogen i nærheden og skrible ned.(Den er også god og have på natbordet, hvis der lige er noget man skal huske til dagen efter.😉)
Jeg bruger oftest en ganske alm. "Kinabog" som har et  lidt kedeligt udseende.
For at pifte den lidt op har jeg hæklet et bogbind.
Det sætter helt klart lidt kulørt på.
Jeg har før hæklet stjernemønster, lige her.Der er også et link til Drops design, som viser hvordan man hækler mønsteret .
Men jeg er stadigvæk glad for det mønster, så derfor blev det valget.
Hvordan man hækler stjernerne ses
Jeg har brugt 71 masker og bogbindet passer til en bog med målene 15 x 21 cm :
-Stroppen måler 10 cm  og er syet på bagefter med en hægte og knap fra gemmerne.
-Ligeledes er rummet, måler 15 cm, til kuglepinden syet på til sidst.

                                               Rigtig god fornøjelse.

fredag den 26. april 2019

Den skønneste have...

i verden er her i min/vores have. Ikke fordi vi har en have der er sat i system, med farve og blomstervalg( kender slet ikke nok til den del ) ej heller fordi vi har trimmet plænen og fjernet alt ukrudtet.(snarer tvært imod)




Nej, vores have er den skønneste, fordi den gør mig glad helt langt ind i kroppen. Når jeg ser på den og alle de farveskift naturen og årstiderne bringer, når jeg ser blomsterne(også ukrudtblomsterne), når jeg hører fuglene og vigtigst af alt, når jeg er i den sammen med min familie.

                                Dejlig dag og weekend til dig♡

mandag den 22. april 2019

Påskeferie

Tænk, at være så heldig og få lov til at opleve det skønne påskevejr.♡♡♡
Jeg stor nyder påskeferien sammen med familien.
Min yndlings-afslapnings-beskæftigelse-lige - nu.

                                       
                                      Hækling og kaffe på favorit bænken.
                                      Kroppen bliver fyldt med ny energi.
              Håber også du nyder det lige der , hvor du er og fyldes med ny energi.♡

                                                  Fortsat dejlig påske♡

mandag den 18. februar 2019

Maskemarkører til strik og hækling♡

Efterhånden som jeg har fået mere gang i at hækle og strikke. Har jeg også haft behov for maskemarkør.
I stedet for at bruge penge på det, ved at købe nogle, har jeg været i gemmerne og fundet perler, smykkedele ect frem.
Lige som sidste gang, med Hama perlerne, så gik der ikke lang tid før vi var 4 der lavede forskellige ting med perler.
Det er så hyggeligt når ungerne vil være med:0)

Jeg har bare forsøgt og lader fantasien råde.

Det blev til :


Maskemarkøerne til hækletøjet er gardin-hægter med perler på. Perlerne klippes op og sætte omkring hægten.

Jeg har brugt:

1. -Perler(forskellige slags, men ikke for store og tunge)
-smykketråd,
-smykkeværktøj
-perlestopper(dem man  kan klemme sammen, så perlen er lidt "låst" på tråden)

Vi fik også lavet lidt smykker.

                                                      God aften ♡

torsdag den 14. februar 2019

Lette strikkerier- tørklæde/halsedisse♡2♡

Jeg er så heldig at have mulighed for at afholde et par fridage her i børnenes vinterferie. Den ene dag var i går tirsdag.
Den blev brugt til hygge med strikkepindene, spil med børnene og lidt lydbog.
Nå, men det var min mening at hækle en halsedisse/halsrør med perlemønster.
Jeg afprøvede mønsteret på en klud og gik i gang. Måtte dog efter flere forsøg(havde ikke tålmodighed til at blive ved) sande at det så ikke lige var det jeg skulle alligevel.
Men må "nøjes" med denne klud.

Derfor blev denne halse-disse strikket i perlemønster(det kan jeg da i det mindste finde ud af😉)


Yngste datter er jo glad for farven lilla, så det blev hendes😊
Jeg har for år tilbage lavet en halsedissen i sort og perlestrik(faktisk også til yngste datter)Se den her og tilsvarende syet nogle i fleece.Her og Her

Denne halse-disse er strikket i rest uldgarn fra gemmerne og selv om vi ikke har isvinter er den nu dejlig i blæsten.

Jeg brugte rundpind str.4.

1. Slå 90 masker op
2. Strik skiftevis ret og vrang.
3.Fortsæt med det til den er lang nok. Min blev 37 cm.
4. Hækle evt en kant. (Jeg synes det giver så fin en afslutning.)


                                             God fornøjelse ♡

lørdag den 9. februar 2019

Små perleblomster♡

Lidt pynt med Hama perler.

Det er lidt sjov med Hama perler, der kan gå rigtig lang tid mellem de bliver fundet frem her på matriklen. Men når perlerne kommer frem og jeg eksempelvis begynder at lave noget med dem, så kommer 1-2 af børnene og sysler med.
Det er så hyggeligt.

Denne gang blev det til små blomster( vintergækker og erantis.)



Ganske enkle og lige til at lave også for mindre børn.
Måske en ide til den kommende vinterferie.

Beklager billedkvaliteten


                               De lyser så dejligt op og pynter her i vinter tiden.

                                                 God vinterferie  ♡

mandag den 4. februar 2019

Lette strikkerier-Tørklæde/sjal♡ 1♡

I julegave fik jeg uldgarn af ældste søn.
Jeg kan lige se for mig, at han står i garn butikken og se fuldkommen lost ud, indtil den venlige ekspedient (nok) fik medlidenhed med ham og fandt noget uld garn( det var nemlig det jeg havde ønsket mig)
Skal lige lave en reminder til  mig  selv næste jul mht at huske at fortælle, hvilken farve det skal være.😉
Når det er sagt så kan jeg godt lide farven lavendel,
Har bare ikke noget i garderoben i den farve😊 Det har jeg så nu.....

(Model: yngste datter.)

Jeg har valgt at strikke tørklædet i glatstrik, fordi jeg synes det er pænt og nemt at gå til.

Jeg har strikket det med start i spidsen.

Rundpind nr 4. Garn: uldgarn
(Det behøver ikke være en rundpind, men nemmest, når der  til sidst er mange masker)

1. Slå 3 masker op.
Hvis tørklæder skal være bredere kan man evt. begynde med flere antal masker)

2. Strik en pind ret og en vrang

3. Derefter tages der ud på hver anden pind(hver gang du skal strikke ret)

4. Strik til du synes tørklædet/sjalet er stort nok.
Jeg tog ud til jeg havde 183 masker og lukkede af.

5. Langs kanten hæklede jeg musetakker.

Musetakker:
1. Slå 3 luftmasker op og hækle 1 kædemaske i samme måske. Hækle 1 fastmasker i næste måske.

2. 1 fastmaske i næste maske, 3 luftmasker,1 kædemaske i samme måske.
1 fast måske mellem hver musetak.

3. Fortsæt resten af kanten
(Se evt. I hækleguiden af Tracey Todhunter)




                                                  God fornøjelse♡

fredag den 1. februar 2019

Februar♡

En helt ny måned er begyndt, det er stadigvæk koldt her hos os, men kun ganske lidt sne tilbage.
Både vintergækker og erantis er dukket op som de plejer. Men jeg bliver altid så glad for de første tegn på at nu begynder det hele forfra igen og lige om lidt er det forår😊


                             Et lidt sølle syn af  børnenes "sne borgs leftovers"😉

                                                 Dejlig februar til Jer♡

torsdag den 31. januar 2019

Januar-tema♡

Denne måneds tema blev grydelapper. Fælles for alle 4 par er at de er lette at lave og mange af materialerne (garn, stof, stof fra gammelt tøj ect.)har man ofte lige ved hånden/ i gemmerne.
Hvis man er nybegynder kan man sagsten kaste sig ud i et af projekterne. Jeg er bestemt selv nybegynder på mange områder, (hvis så nybegynder ellers kunne deles op i helt grøn, mellem og øvet nybegynder, så er jeg nok i mellem delen 😉 Ikke fordi jeg lige er startet,mere fordi jeg ikke har haft tålmodigheden til feks. kun at strikke, men har afprøvet flere forskellige ting og i lange perioder har jeg ikke fået prioriteret tiden til krea ) men håber "øvelse gør mester " en dag😁
Jeg vil forsøge at have forskellige temaer, (-og jeg kan love næste måneds tema ikke bliver grydelapper😉)
Temaerne på bloggen vil være forskellige emner, der for det meste kan bruges i hverdagen. Samtidig med vil Lette strikkerier, hæklerier eller let syning  være så alle kan være med.
Jeg er fuld af beundring over alle de forskellige kreative mennesker der laver  så mange smukke ting, dog kan man som let øvet godt tabe pusten og måske lysten, fordi opskriften er for indviklet(- eller det er måske bare mig?)
Men man skal starte et sted, så er du nybegynder, let øvet eller bare kreativ en gang imellem, kan du måske blive inspireret her på bloggen.
Min spids kompetence er ikke at få opskrifterne/ideerne ned på skrift( jeg har det i hovedet og kan derfor godt glemme eller forklare noget som bliver helt uforståeligt, men så spørg bare og jeg skal gøre mit bedste til at forklare 😊
Det hele på bloggen  bliver ikke kun i et tema, der vil som denne måned også blive vist andre ting alt efter, hvor meget jeg lige når.
I dag har mindste mand fødselsdag, tænk hele 8 år, så er man altså ved at være stor.
Så dagen står på hygge og ønsket om sne er opfyldt, det har sneet fra morgenstunden af😊

Ældste datter kommer hjem og så må hun lige kigge på, om der er nogen af grydelapperne, hun kan bruge😊

                                                      På gensyn i februar ♡

mandag den 28. januar 2019

Let syning- grydelapper♡4♡

Så bliver det den sidste grydelapsvisning for denne gang. Bare lige en service info til Jer som er ved at falde i søvn bare tanken.😉

Denne udgave er den syede.


1. Find et stykke stof i gemmerne. Jeg har brugt stof fra en gammel dug.

Mine måler:

2. pladevat ligges imellem.Her vil jeg anbefale 2 eller 3 lag, da mine blev lidt for tynde efter de var quiltet sammen

3. Quiltet sammen. Som tidligere vist rød vins skiltning er blevet et hit hos mig. Med alle dens skævheder.😉

4. Kantebånd-Syes om kanten.( ja, ja ved godt jeg ikke for ret længe siden forsvor jeg ikke ville rører ved kantebånd igen.Men det er fordelen ved at blive ældre, man glemmer hurtigere eller noget......😉) Vil her tilføje jeg stadigvæk ikke har styr på det,men endnu engang håber jeg på "øvelse gør mester"

5.Strop/hank  syes på.

De er lidt krøllede her på billedet:0)

                                                 God fornøjelse♡

Torsdag d.13. August🌸

Sommerferien “fløj” afsted og den første arbejdsuge er klaret. Derefter kunne jeg ikke ligge billeder op her på bloggen, ved ikke lige hvad ...