onsdag den 11. januar 2023

Rugbrødschips

 Måske kender i konceptet "Too Good to Go" hvor man kan få nogle varer billigt, fordi det ellers skal kasseres- mindske madspild.

Min datter på 19 havde hørt om et godt sted og ville derfor prøve det. For 29 kr fik hun en hel bærepose med boller, chokolade boller, grovbrød,rugbrød, flutes, rundstykker og for at det ikke skal være løgn- 4 stk fastelavnsboller med flødeskum. Det er da skisme heldigt og billigt.

Hun havde noget af det med hjem på besøg i weekenden- da hun ikke har så stor en fryser(bor på kollegieværelse).

Noget af brødet blev spist i løbet af weekenden og for at få brugt rugbrødet lavede vi rugbrødschips af noget af brødet. De blev lidt tykkere end dem man køber. Vi lavede både med og uden salt.

De er gode som snacks til madpakken både til skole eller arbejde.

                                  God aften 🌸

tirsdag den 10. januar 2023

Nyt projekt

 Det er altid spændende, når et nyt projekt påbegyndes om det bliver,som man har tænkt det, om der skal tilrettes noget eller om det er en ommer. 

Jeg er gået i gang med garnet fra min inspirations kurv- 

Det er for tidligt at sige, hvordan dette projekt ender, men hyggeligt er det og jeg nyder de skønne farver.

                        Fortsat god aften 🌸

mandag den 9. januar 2023

Lidt mere natur

 Nu skrev jeg godt nok i går, at naturen ikke lige nu byder på mange farver- eller i hvertfald ikke skrappe farver.

Men se nu her, altså det er godt nok lidt tideligt- syntes jeg og måske skyldes det, det milde vejr/temperatur.

Denne lille erantis er kommet frem, fortsat lidt beskyttet af gamle blade.

Bliver altid så glad hvert år, når de titter frem. Selv om jeg kan lide alle årstider- for de fortæller, at vi går mod lysere tider.

                                  God aften🌸

søndag den 8. januar 2023

Naturen

 Det er ikke den vilde farveskala naturen lige nu byder på, men derfor er der meget at se på alligevel derude. Jeg nyder i hvertfald gåturene med hunden.

Det jeg har fundet er ganske vist ukrudt,der er tørret,men jeg syntes det pynter så fint i stuen alligevel.

Det er selvfølgelig en smagssag og normalt er jeg ikke tilhænger af ukrudt(i hvert fald ikke det hele og ikke for meget) og slet ikke i haven, men tørret kan det nu noget,synes jeg

                               God søndag🌸

lørdag den 7. januar 2023

Inspiration

For at få nye ideer er der nogle som laver et moodboard eller lignende.
Jeg benytter lige nu i stedet for en kurv for at finde ud af,hvad jeg godt kan lide af farvesammensætninger - og hvad jeg kan bruge det til. Ideer er der ofte nok af,det er mere tiden til at udføre dem det kniber med Det kan jeg forestille mig mange kan nikke genkendende til.


Kurven står i kreaværelset og så kan jeg gå og kigge lidt på den inden jeg beslutter mig for næste projekt 

De her orange farver er jeg helt pjattet med - nu må vi se, hvad de bliver til😉

                                   Dejlig lørdag🌼

fredag den 6. januar 2023

Fredag

Denne uge har været ganske kort arbejdsmæssigt, men det var også tiltrængt kunne jeg mærke.

Det blev vist lidt mildere i vejret end første udmelding lød på, så benvarmerne blev ikke "luftet" idag.😁

Tilgengæld er der kommet meget regn her og der ligger store vandpytter flere steder.


Men på trods af regnen- ønskes i alle med denne flotte regnbue (som jeg "fangede" på gåturen)



                 En skøn fredag og weekend 🌼


torsdag den 5. januar 2023

Strik- Benvarmere.

Benvarmere kom frem igen i modelbilleder i efteråret. Jeg husker dem tydeligt fra min barndom, - der havde jeg bla nogle med striber- grå og lilla(Jeps, den gang var jeg også vild med farven lilla)

 Jeg er lidt optaget af firkanter- synes de kan noget sjovt.Jeg har hygget mig med at strikke rektangel og mindre kvadrater og hæklet dem sammen. Firkanterne er strikket med forskellige mønstre.

Nu har jeg et par benvarmere i skønne farver,som jeg kan bruge, når det er koldt 🥶 Måske allerede i morgen,hvor de har lovet"måske" snevejr.

                     Fortsat god dag🌼

onsdag den 4. januar 2023

Operation........😁

 Da børnene var små, var det deres tøjdyr,der ind imellem trængte til en lille operation.

Nu er det hundens legetøj, hun elsker sin gris. Lidt for meget,så det går lidt voldsomt for sig,når der leges. Nu skal den (grisen forstås) så på skadestuen og syes. 

Godt det kan klares hjemme i stuen😁

Verdens bedste hund-De er da bare søde sammen.

                               Fortsat god dag🌼

tirsdag den 3. januar 2023

Fodboldmor.

 Det siges der er en fordel ved alt- det handler bare om at finde/se den🤔

Når nu jeg alligevel skal sidde og vente på yngste træner fodbold,så er det da godt strikketøjet er medbragt.⚽

Og ikke kun strikketøjet,men også kaffen og et varmt tæppe, så fordrives tiden bedre i en lidt kold bil(de træner uden for)😁 Til sidst ikke mindst min batteri lampe, for lys må der til,selv om gadelygten også hjælper til.


                                Fortsat god aften.🌼

mandag den 2. januar 2023

Strikket bluse.

 Så blev trøjen/blusen til min mand endelig færdig 👏


Det har bestemt taget sin tid, (men der har også sneget sig et par ting eller tre ind imellem) nu er den ihvertfald færdig og mangler bare en vask, så er den klar til brug.

Kan fornemme på manden at det bliver en hjemmebluse(tsk,tsk, nu har man knoklet og så er det takken) 😂 Nej,helt i orden, den var sjov at lave- alt er reste garn,så ingen ny indkøb og det er vel i sig selv også en slags bedrift.

Alt er strikket pånær rundt om halsen,der er der hæklet en lille kant, da han ikke ønskede den anderledes.

Jeg har ikke brugt en opskrift- har kun set, hvor mange masker der normalt benyttes til en bluse til mænd og så målt mig frem. Dette har selvfølgelig også betydet, at der har været "lidt" trævlen op og strik påny- men det giver jo også læring.

Den er strikket ret på alm strikkepinde str 4 og ærmerne er strikket på rundpind.- Det giver sammen med de forskellige garn- farver og typer et fint spil,syntes jeg.




     
  -Både forfra og bagfra- beklager spam,men jeg er selv ret tilfreds med den😁

                                 Fortsat god aften🌼


søndag den 1. januar 2023

1.nytårsdag.

 Håber i alle er kommet godt ind i det nye år.

Vi havde som traditionen tro en rigtig hyggelig aften. Med god mad, familie spil, lidt fyrværkeri til drengene og selvfølgelig champagne(børne champagne) og kransekage til midnat.

Dagen i dag har budt på små solstrejf og en del regn,men så er det godt at planen bare har været afslapning.

 

                                         Godt nytår🌼

Torsdag d.13. August🌸

Sommerferien “fløj” afsted og den første arbejdsuge er klaret. Derefter kunne jeg ikke ligge billeder op her på bloggen, ved ikke lige hvad ...