onsdag den 25. juli 2018

Lette hæklerier ♡

Denne gang har jeg kastet mig over den maske der hedder en halvstang maske samt stangmaske.
Det er ved at være rigtig længe siden jeg har lavet en stangmaske,men efter klude hækling sidder de masker så også rimlig fast.

Jeg har også lavet et armbånd med halvstangmasker.


Bomuldsgarn 4/8 hæklenål nr 3.0

1. Slå 6-8 (eller alt efter hvor bredt du ønsker armbåndet)luftmasker op
2. Hækl halvstangmasker og vend med 2 luftmasker.
3.Mål om din arm, hvor lang du vil have den.
4.Hækl evt med anden farve fuldmasker rundt i kanten af armbåndet
5.lav 5 luftmasker og lav en bue(stor nok til at komme rundt om knappen.)
6.Sy knap eller anden lås i.

                                                   God fornøjelse.♡

lørdag den 21. juli 2018

Krea med børnene. Uge 29 ♡

Det er weekend eller måske er det ferie tid,så hvis du (ikke skal på stranden) men mangler en ide til kreahygge med børnene
kig med her:

-Det dejlige sommervejr lokker jo med ude aktiviteter.

Male på naturmaterialer blev vores Krea syslerier denne uge.

Vi har før malet på sten,men denne gang blev der også fundet andre forskellige naturmaterialer frem.
En tur rundt på matriklen,hvor vi bla. fandt sten og grene.Muslingeskaller bla. på/fra strandturene/ferien.(stenene blev lige vasket lidt og tørrede i solen inden vi begyndte.)
Vi brugte akcryl maling,som er vandbaseret.

                                (Kaffe til moren må der naturligvis til;0)
- hvis man bor i byen kan en skovtur anbefales mht at samle naturmaterialer.

Jeg blev virkelig positiv overrasket over at alle lige fra teens til mindste mand på 7 år bibeholdt koncentrationen i et par timer-hvor fantasien fik frit løb. Drengene lavede bla. spyd(fik snittet en gren) som de malede

Vi har desuden lagt muslinger skaller i frugt farve.De har ligger i 2 døgn og bagefter tørret. Havde desværre kun en rest grøn og sort frugt farve.

Muslingskallerne kan evt. pyntes efter smag.Her er vores bare ved at tørre, igen super dejligt med det skønne vejr. De grønne er nu blevet lyseblå. De kan bruges til pynt eller i en halskæde.

Hvis du vil se hvordan vi før har lavet hul i muslingeskallen,så læs her  og lavet halskæder(der kan også benyttes smykkebor)

Her er et lille smugkig på hvad der blev lavet af kreating.




                                      Træ uroen hænger nu og pynter i stuen.

                                                  God fornøjelse.♡

torsdag den 19. juli 2018

Der er så meget........♡

Som jeg ikke helt forstår:

- hvorfor jeg begiver mig i indkøbscenter med hele familien i 3 timer, vader hele butikken rundt i mens solen skinner udenfor?-det kunne vi måske have brugt en regnvejrsdag på....Men hvornår kommer den lige......🤔

-På vej i bilen mod indkøbscenteret, hvor vi taler om, hvad vi skal have købt udbryder mellemste datter:" jeg kan godt blive model med mit tykke hår...Modeller har altid tykt hår."
Mellemste søn:" så skal du også være tynd.."
Yngste datter:" jeg er tynd,så jeg kan blive model...."
Model........hvor kom den fra, nu var vi lige ved samel-selv- møblerne??

-Eller hvordan der kan være så mange forskellige mennesker samlet under et tag(tænker her centerets tag)Jeg kan blive fuldstændigt opslugt af at kigge på mennesker og forestille mig hvordan de er.(er det bare mig der har det sådan?????)
Ser de sure ud eller smiler de, hvilket tøj har de på,er de tykke/tynde.Har de en dårlig hårdag ,tykt hår/tyndt(jeg har selv tyndt hår og har et lidt anstrengt forhold til det.Synes jeg er den eneste i verden der har så tyndt hår......)
Når jeg så står der opslugt af egne tanker(kan manden godt få et lidt anstrengt udtryk i ansigtet, fordi vi ikke rigtig kommer nogen vegne) så prøver jeg at kaste mig ind i indkøbs kampen,putter lidt i vognen(tilbud forstås) indtil manden min siger"tæppe...............................? Hvad skal vi med et tæppe? Vi har 10 derhjemme...... Jamen det er jo billigt og vi kan bruge det til camping forsøger jeg at retfærdiggøre mit impuls putte i vognen ting... Men vi har jo ikke brug for det kommer det opgivende fra den hårdtprøvede ægtemand.Ikke nok med han skal styre 4 unger i biksen,men nu også en  forstyrret kone(er det mon derfor han helst selv vil handle??????)

- Har I tænkt på mange mennesker faktisk ser lidt sure ud meget af tiden(tror nu ikke de er det eller..... og meget af tiden er måske også lidt overdrevet,da jeg jo kun ser et split sekund af en hverdag/liv) fordi mundvigene kommer til at pege mod jorden.Det fysiologiske med hensyn til ansigts musklerne bliver slappe med alderen er jo en ting,(jeg har nu også stødt på mange unge med mundvigende pegende mod jorden) men som med andre muskelgrupper kan de(musklerne i ansigtet altså) vel trænes og holdes ved lige.Jeg kunne måske selv give det et forsøg..............
(Jeg ved godt livet ikke kun er til at smile af,jeg har mødt nogle bumbs undervejs,men et smil hjælper nu det hele lidt på vej, har jeg erfaret )

- Hvordan kan man være ansat i en servicebranche uden at smile til kunderne?(her tænker jeg ikke specifikt på indkøbscenteret vi handlede i,nærmere en oplevelse på ferien),ja, i det hele taget være i en branche, hvor man har med mennesker at gøre og ligne en sur citron eller i hvert fald se ud som om det her gider man bare ikke.-Også selv om denne kunde virkelig har forsøgt med tricket mundvigene opad??
Har det noget at gøre med hvor i landet man befinder sig ? Nej,vel eller...........
Ja, der er så meget jeg ikke forstår, men måske handler det hele heller ikke om at forstå........

                             Rigtig dejlig tænksom dag til Jer♡

tirsdag den 17. juli 2018

Ferie😊♡

Jeg har holdt en mini ferie fra bloggen.
Vi har været på camping. -Igen i år blev valget telttur, men til forskel fra sidste år,hvor jeg til tider var i tvivl om jeg overlevede.Så formåede jeg at slappe Max af.
Vi havde valgt en campingplads på Sjælland,1 time fra København.
Vi besøgte storbyen, sugede til os(specielt mig) af storbylivet,vi fik set det vi ville og meget mere.Forlod byen godt mættet af indtryk(faktisk fyldt op)
Vi er helt klart til frisk luft og landlige omgivelser,jeg ville aldrig overleve i en storby,men jeg bliver fascineret af alle de forskellige mennesker og indtryk byen giver mig,de skal bare lige fordøjes bagefter.😉
Vi fik flere kulturelle indtryk (her var mine Teens ikke sikker på at overleve) med i bagagen hjem samt strand/badning,afslapning og ren hygge.
Camping med ungerne kan helt klart anbefales,hvis man bare skal helt ned i gear og være sammen som familie.
Vores land byder på rigtig meget kultur,historie og interessente steder,som vi måske i dagligen ikke bemærker.
God dag♡

fredag den 6. juli 2018

Lette hæklerier♡

I mit sidste indlæg hvor jeg viste tørklædet, som blev lavet af luftmasker og fastmasker.Vil jeg denne gang fortsætte med fuldmasker.
For når jeg nu ikke er god til at læse en opskrift,tænker jeg noget af det er, at jeg ikke (som i overhovedet ikke) er sikker i,de forskellige maskertyper der findes.

Derfor må der naturligvis øvelse til :

Denne klud(dem kan man bare ikke få nok af) er derfor med fastmasker.

Bomuldsgarn 4/8. Hæklenål 3.5

1. Slå 50 luftmasker op
2. Hækle med fastmasker rækken hen.lav 1-2 luftmasker til at vende med.
3. Fortsæt indtil din klud måler det du vil have.(min måler 26 x 26 cm   )
Hvis man gerne vil øve de forskellige masker, er det faktisk super med en klud. Så sidder maskerne bedre "fast" i huskeren.;0)
                                Jeps, der passes ekstra godt på kluden 😉

En lille let ekstra ting med fuldmasker.

Bogmærke til sommerens læsning.

Selv om børnene har ferie,tænker jeg det er vigtigt med læsning(for at holde det ved lige.) Mine Teens er ikke helt enige med mig  i denne beslutning,men sådan er der jo så meget.........😉
Bogmærket er lavet til yngste pigen på 13, som stadigvæk er meget glad for farven lilla.

Strømpegarn. Hæklenål 3.5

1.Slå 10 luftmasker op.
2. Hækle fastmasker,rækken hen,vend med luftmasker.
3.Slut når du har den længde du ønsker.

Frynser: 4 tråde, som ligges dobbelt,brug hækle nålen til at "fange" enden med. Stik hæklenålen i de nederste masker, hvor frynserne skal sidde og træk trådene igennem,løkken hen over trådene,så de danner en knude.


                                                     God fornøjelse.♡


tirsdag den 3. juli 2018

Krea hygge med børn♡

Så blev det endelig sommerferie for børnene.Endelig, fordi jeg synes de virkelig har trængt til ferie efter lange skoledage og mange lektier.
Jeg må vente lidt endnu med ferien, men kan nu også godt mærke at jeg er begyndt at trænge til ferie.
Året har budt på til tider rigtigt meget arbejde samtidig med min uddannelse.
Uddannelsen er sat lidt på pause, hvilket er ok for en tid. Så ingen lektier hverken for mig eller børnene for en stund, det bliver så godt😊

Hvad skal tiden så bruges til? Ja, det er ikke fordi vi keder os, men jeg har tænkt meget på at tiden til Krea sammen er blevet nedprioteret i hverdagens liv.
En af grundene er at i takt med at børnene er blevet ældre, er de blevet sværere og motivere. Krea skal være sjovt og gerne forbindes med hyggeligt samvær. Sååå.. .

(Her er der brugt træispinde,muslingeskaller fra stranden, små pomponer og farvede småsten. Lim og tape.Det er kun fantasien der sætter grænser. To af børnene var lidt små syge lidt inden ferien - havde lyst til at sysle lidt og inspireret af det dejlige vejr. Fik de lavet bl.a. svømmebassin , sandkasse og bænk. Lig venligst mærke til bænken har indbygget skraldespand for enden.Man er vel miljøbevidst selv om man kun er 7 år😉.)
Det var faktisk der jeg blev opmærksom på vores manglende Krea hygge i hverdagen.

Jeg er egentlig vokset op med en kreativ mor, men da jeg var ung ville jeg hellere dyrke sport,specielt fodbold.
Jeg har først efter jeg fik børn, taget det kreative til mig og nyder at være i et kreativ univers.
Vi var ofte kreative sammen ungerne og Jeg, da de var yngre. Men det er blevet (som skrevet ovenover) sjældnere og sjældnere, da andre interesser har taget over og sjovt nok er det sporten (fodbold)der fylder mere og mere.
(Det er faktisk lidt sjovt.Da ældste pigen var lille afprøvede hun flere forskellige sportsgrene, på nær fodbold, fordi jeg viste det ville tage meget af fritiden(der gør andre sportsgrene nu også,hvis man bliver bidt af det) Da hun havde plaget om at prøve i lang tid,fik hun lov at prøve og har spillet det siden. Søskende fulgte efter(alle har været med på utallige boldbaner og haller lige fra banevognsalderen til nu) Så det er selvfølgelig ikke så sært at de har taget sporten til sig (man kan vel næsten sige de har fået det ind med modermælken😉)
Så længe de er glade for det, er det ok at det fylder,men jeg vil nu gerne,hvis vi kunne finde lidt kreatid.
Nu da det er sommerferie vil jeg forsøge at samle tropperne mindst 1x om ugen med forskellige krea emner/ideer.

Det kan måske være en ide til andre med børn der har sommerferie eller måske bedsteforældre, som kan bruge en idé eller to til Krea ideer med børnebørnene.

Kig med her på bloggen,måske kan du blive inspireret eller får genopfrisket gamle ideer.
                                              God aften♡

lørdag den 30. juni 2018

Fødselsdag♡



I weekenden fik vi fejret ældste søn, han fyldte 18 år søndagen før,tænk allerede 18 år!!!!!!!

Som da ældste datter blev 18,kunne jeg kun undre mig over mysteriet. For det er da et mysterium, (som jeg endnu ikke har knækket koden til) hvordan kan det lade sig gøre at ens børn bliver ældre,men ikke en selv????

Jeg kan godt se i spejlet at der er sket forandringer,men sådan indeni, der jeg stadigvæk indimellem(nogle vil mene jævnligt) en fjollet pige, som ikke helt ved, hvornår man kan kalde sig for voksen🙄

Nå,men grunden til udsættelsen af festivitas var at han skulle til fest aften inden,(-og af uvisse årsager måske kunne risikere at  være  lidt træt 😉 ) så derfor blev den lidt større fejring udskudt til sidste weekend

Tænk allerede 18 år, en skøn,betænksom, klog og refleksiv ung mand .Ingen tvivl om at han sammen med hans søskende har beriget vores liv.
Jeg er meget taknemlig ♡♡♡



                                        God aften og weekend♡

tirsdag den 26. juni 2018

Lette hæklerier♡

Som lovet i forrige indlæg handler det i dag om hæklerier for nybegyndere.

Jeg har været ved at kigge gamle indlæg i gennem og kan se de få hækleting som jeg har fået lavet. Det er bestemt ikke voldsomt det jeg har fået kreeret og heller ikke altid været så god til beskrive det jeg har lavet.

-Og se, det jeg ofte synes er svært er at forstå en opskrift,inden jeg får begyndt, tænker jeg ,det kan jeg ikke overskue og starter i stedet på en klud. Som udgangspunkt har jeg også løbende brug for nye klude og altid en god måde at prøve et nyt mønster på, meeen det kunne også være sjovt at prøve noget andet.

-Så da jeg sad og kiggede,havde slappe af tid imens yngste sønnike trænede fodbold(huskede selvfølgelig at kigge interesseret op en gang imellem;0) i bogen af Jan Eaton, som jeg viste i sidste indlæg, fik jeg lyst til at lave et mønster med luftmasker og fuldmasker fra bogen. Men se,selv om jeg synes, jeg lavede det der stod i bogen, blev mit mønster helt anderledes🤔
Da jeg startede, viste jeg ikke rigtig, hvad jeg ville lave. Bare at det var et luftigt og let mønster, som jeg kunne finde ud af.
Så da jeg var kommet godt i gang, besluttede jeg det skulle være et tørklæde,da det er ret luftigt kan det benyttes nu( I hvert fald på de lidt kølige dage.)

Til mønsteret skal der bruges luftmasker (lm) og fuldmasker (fm)
Jeg har brugt bomuldsgarn 4/8.

Her er mit bud på et sommertørklæde:

1. Slå 48 luftmasker op(skal kunne deles med 4)

2. Første række:1 fm i 6. lm, der laves 5 lm spring 3 lm over lav en fm. Fortsæt rækken ud.

3. Anden række og indtil du er færdig: lav 5 luftmasker og tæl 5 masker hen,lav 1 fuldmaske i 5. luftmaske. Derefter 5 luftmasker ect. Indtil du har den længde du ønsker.






-Jeg synes det blev for bredt til et tørklæde,så jeg syede det sammen på langs



- vaskede det og lod det tørre i lidt stræk på et håndklæde.(det er lidt svært at se,men der er et farveskift mellem de to lyse farver.)

Voila et stykke luftigt tørklæde


-Lette Ideer til dette mønster:
Hvis man bruger 8/8 bomuldsgarn kunne man eks:lave en taske eller pude.

Jeg håber det er til at forstå opskriften. Med de her indlæg er det min hensigt at selv om man er nybegynder skal man ikke fortvivle for der handler bare om øvelse og så det, der er en udfordring for mig at blive ved😉
Der findes på nettet mange fine opskrifter eller hækle ideer og små klip, så man kan se hvordan en maske/mønster laves.

                                                           God fornøjelse♡

fredag den 22. juni 2018

Lidt af hvert-blandet med lidt tanker om hæklerier ♡

Apropos mit sidste indlæg mht det at blogge og holde pause.Jeg må vist bare erkende, at jeg ikke bliver en der blogger hver eller hver anden dag. Hvilket egentligt er helt ok for mig, men selvfølgelig også gør at det efter en længere pause kan være svært at komme i gang igen.
-Hvorfor så ikke stoppe helt???? Tjaaaaa jeg  kan ikke helt slippe bloggeriet, fordi jeg faktisk hygger mig med det og hygger mig med mine Krea syslerier.
Så hvis du stadigvæk har lyst til at kigge med er du meget velkommen😊

Kreamæssigt har jeg altid synes det har været sjovt at afprøve forskellige ting,men dette med at "flyve" fra den ene ting til den anden, er med til at jeg aldrig føler jeg bliver/er blevet helt skrap til krea(det bilder jeg mig i hvert fald ind er grunden,kunne selvfølgelig også være manglende evner😉)

Så selv om jeg har lavet lidt hæklekrea gennem tiden er jeg helt klart nybegynder. Jeg har svært ved at læse en hækleopskrift og opgiver ofte inden jeg får begyndt. Samtidig med synes jeg det er rigtigt sjovt selve det at hækle og fascinerende hvad garn og en hæklenål kan lave.
Derfor vil jeg forsøge at give bud på ganske lette hækle ideer,som både jeg og andre nybegynder kan lave. Det bliver helt nede i tempo og ganske enkelte ting.

Jeg fik denne bog(ingen reklame,kun min egen mening😉)
-for snart længe siden,har dog først nu rigtig fået kigget  i den og tænker at den er god til nybegynder, da den viser og beskriver gode bud på lette mønstre og hvordan en maske laves.
Jeg blev i hvert fald meget inspireret.

Hvad jeg er startet på kommer i næste indlæg.
           
                                                             God aften♡

tirsdag den 19. juni 2018

Skal,skal ikke..........♡

Nu er jeg vist klar til bloggen igen, men ved ikke helt om mit on and off forhold til den, kan holde i længden.
Til at begynde med tilbage i 2011 var min hensigt at ligge de Krea ideer/ting vi fik lavet på bloggen for at dele ideerne. Jeg var selv blevet inspireret af de mange kreablogs der fandtes.
Den gang da børnene var yngre og jeg selv havde mere tid, gav det ligesom mere mening.
Nu er tiden til at blogge og lave Krea bare skrumpet ind(eller jeg er nok ikke god nok til at få det prioriteret) Hverdagen sluger bare tiden på godt og ondt.
En hverdag som jeg er glad for med alt hvad den indebærer. Jeg vil bestemt ikke undvære den (selv om det nu er dejligt børnenes sommerferie er lige om hjørnet)
Så hvordan holder man en blog i live,når man som mig er lidt flyvsk😉 og gerne vil det hele. Det må jeg lige tænke over.
Ind imellem i min blogpause har jeg kigget forbi div. blogs og som altid er det super inspirerende og lidt misundeligværdigt at I kan holde "gryden" i kog hele tiden...........Hvordan gør I??

           Her er vist en der har fået en "tår over tørsten" Ikke let med alle de fristelser :0)
       
                                                  God aften♡



lørdag den 14. april 2018

Sommerfugle 2 ♡

De sommerfugle jeg lavede sidst,blev yngste datter lidt vild med og derfor skulle hun selvfølgelig have nogle på værelset.
Jeg lavede dem denne gang med stof(I stedet for mønster papiret) Yngste datter er vild med farven lilla,så derfor faldt valget på den farve.
Udover sommerfuglene som hænger på væggen, lavede jeg en sommerfugle ranke til vinduet. Jeg syede garn fast på sommerfuglene, så det blev en ranke. Her kunne man også bruge hultangen,lave huller og trække garnet igennem.Tror måske det ville have været bedre.
(Hvis du vil se hvordan jeg har lavet sommerfuglene,kan du se det Her)






Beklager billedkvaliteten, solen var lige på,hvilket jo bare er skønt, på nær når der tages billeder😉

                                                      Dejlig weekend♡

Torsdag d.13. August🌸

Sommerferien “fløj” afsted og den første arbejdsuge er klaret. Derefter kunne jeg ikke ligge billeder op her på bloggen, ved ikke lige hvad ...