mandag den 14. januar 2019

Lette hæklerier- grydelapper ♡2♡


- altså de der grydelapper. Jeg lovede min store datter for snart længe siden at jeg ville lave et par grydelapper til hende.
Jeg har nemlig for længe siden hæklet og strikket et par i genbrugsstof(bomuldstof) og det var lige sådan et par hun gerne ville have. Det har faktisk været nogle super gode grydelapper ifølge min mand, som er kokken herhjemme, de er/ har været meget slidstærke.
Jeg gik i gang, men blev ikke tilfreds, trævlede op nogen gange og forsøgte igen, men de blev bare så klodsede.
Derfor kom projektet i skuffen og lå ganske glemt( på nær når min datter kom på besøg eller vi besøgte hende.)
Min dårlige samvittighed har naget længe nok nu, derfor fandt jeg noget andet stofgarn( end det jeg forsøgte med sidst) i gemmerne og fik lavet et par.
Jeg vælger at hækle dem, da jeg synes de bliver mere"tætte" i strukturen med stofgarn end hvis de er strikket( -men det er måske bare den måde jeg strikker på....)


1. Hækl.25 luftmasker med hæklenål str. 5 (det afhænger selvfølgelig af, hvilket/hvor tykt dit stofgarn er)

2. Hækle fast masker. Skift i farver efter smag og behag.(jeg har skiftet mellem farverne efter 2 rækker,den første farve efter 3, bare for sjov.)

3. Slut af med at hækle en kant om grydelappen. Jeg brugte bomuldsgarn.

Mine måler : ca. 18 x 24 cm



Stofgarn: Jeg synes det er super at få genbrugt stof fra tøj som ellers bare smides ud.( vi leverer også genbrugstøj til genbrug samt hvis der er nogen der kan bruge noget i omgangskredsen) men noget bliver altså til "garn" og genbrugsprojekter her hjemme.
Derfor laver jeg bla. stofgarn af det. Du kan enten rive stofstykker, som du så splejset sammen eller klippe i stoffet så det bliver et helt stykke "garn".
Jeg har før vist på bloggen her og her noget af det jeg har lavet.

Jeg er spændt på om hun kan bruge dem❤

                                           Rigtig god fornøjelse.♡


torsdag den 10. januar 2019

Lykken er...............♡

Jeg skrev forleden, nærmere betegnet sidste torsdag,(har også skrevet lidt om emnet tidligere bla her) det der med at være mere i nuet og have opmærksomheden  på alt det positive i hverdagen.
Det er virkelig noget jeg gerne vil arbejde på, ikke kun i små åndehuller i løbet af året (som det nærmest/desværre blev til i 2018), men mere i hverdagen.
Og se, hvordan gør man så det.? For mig er det ikke bare noget der kommer af sig selv.
Hverdagen kører derud med ofte alt for meget fart arbejde, børn, fritidsinteresser ect og før man får blinket er ugen omme. Så står jeg der lidt forpustet og tænker, hvad lavede jeg egentlig i tirsdags eller i går.
Jeg er ikke så naiv,at jeg tænker hverdagen kun er lyserød og uden bump, ( dem lære man også af) men ved at få mere øje/fokus på de små ting, de positive ting der sker hver dag, så håber jeg at være mere tilstede i nuet og værdsætte de små ting i hverdagen..
Derfor har jeg og vil fortsat forsøge i den næste tid, i løbet af eller når dagen er ved at være forbi, at tænke tilbage på / mærker efter dagen  med alle de oplevelser der nu har været og finder mindst 5 oplevelser som har gjort mig glad og skriver dem ned. Det er en god måde at afslutte dagen på.

Lykken er.....
-At vågne før alle andre i familien.
-At se en solstråle på væggen
-At lave puslespil sammen med mindstemanden
-At være kreativ
-At sidde og kigge på himlen😊♡


  -Hvordan øver du for at være mere i nuet/sætter pris på de små ting/oplevelser i hverdagen? Eller er det noget helt andet du har fokus på/ arbejder med?
                                                     
                                                      God  dag♡



mandag den 7. januar 2019

Lette hæklerier -grydelapper ♡1♡

Hæklede grydelapper, hvis du er til trefarvet is må det bestemt være et "must have" her i 2019.
-selv om de fleste nok har fået nok af usund mad hele julen og nu trænger til lidt mere grønt( jeg gør i hvert fald) kan du ganske roligt kaste dig over disse, da de bestemt ikke feder.😉
De er hæklet af bomuldsgarn 8/8( den mørke brune havde jeg kun i 4/8 så der er garnet dobbelt) Hæklenål 3,5.



1. Slå 40 luftmasker op.

2. Forsiden : Hækle med fast masker i lyserød, derefter i hvid og til sidst brun.( striberne er 6 cm, hvid er lidt mindre nemlig 5 cm)

3. Bagsiden : Mål pladevat samt et stykke stof med samme mål.
Mine mål 22cm bred og 17 cm høj. pladevat kommer jeg imellem, så de kan klare mere varme, uden fingrene brændes.

4. Quilt pladevat og stof sammen. Jeg brugte rødvinsquiltning.( Jeg har ikke prøvet at quilte før eller det passer vist ikke helt.Prøvede så vidt jeg husker i håndarbejde tilbage i oldtiden, synes jeg kan huske et par grydelapper med quilt. Meeeen det er så længe siden at det vist er ok at kalde det første gang.
Rødvinsquiltning eller måske nærmere betegnet skævquiltning. Er lige mig, (det hele skal nemlig ikke være så lige her i livet, vi må alle godt være lidt "skæve"😉)
Du skal sy ned over stoffet med lige sting og dreje stoffet så det bliver skæv syning, derefter vender du stoffet og syer på den anden led. Det er lidt svært at se,da det falder i med mønsteret på stoffet. Håber det kan lidt bedre på billede nr. 2




5. Sy til sidst forside og bagside sammen, ret mod ret, med lige sting og derefter zikzakkede jeg over kanterne. Husk en åbning,så du kan vende det om. Sy åbningen sammen i hånden.

6. Sy/Hækle lille hank til grydelapperne.





                                                  God fornøjelse.😊

torsdag den 3. januar 2019

Glædelig bagjul og godt Nytår♡

-2018 var for mig et år der bød på lidt af hvert. Når jeg ser tilbage og reflekterer er det heldigvis de gode stunder der fylder mest både privat og arbejdsmæssigt. Men også et år, der var fyldt med mange udfordringer, som til tider har føltes svære at klare. Samtidig med har de også har gjort mig stærkere og erfaringer rigere, som kan tages /bliver taget med i "rygsækken" og bruges fremadrettet.

Jeg har ikke decideret et Nytårs fortsæt, ved af erfaringen at det/de alt for hurtigt, når hverdagen melder sig, bliver glemt.
Men, det her med at være taknemlig for nuet og alle de positive, små som store ting/oplevelser, der er hver eneste dag.Ja, dem vil jeg gerne blive bedre til at værdsætte.😊

Bloggen har snart eksisteret i en del år, først som en slags "dagbog" med børn, hverdag og syslerier. Efter børnene er blevet større har det kreative fyldt mere og mere og det vil det også fortsat gøre. Jeg har gennem tiden ønsket en  mere aktiv blog, men har måttet erkende at det så bliver mere en sur pligt for mig end sjov og  energigivende, som jo egentlig er meningen.
Derfor vil der være lidt forskelligt (som det har været i 2018) mht aktiviteten/ indlæggene på bloggen.
Håber der fortsat er lidt der har lyst til at læse med. Alle er velkomne om det er fast eller bare et lille kig.

Lykken er :
-et helt nyt og ubrugt år venter lige her og forude.😊

                                 Endnu engang Godt Nytår til alle♡

lørdag den 1. december 2018

Før julegave♡

Den 1. December betyder hos os at nu begynder juleriet. Ikke i september eller oktober som butikkerne ligger op til. Men lige nu......
Vi var i gang med dekorationer i går og pakkekalenderen er på plads samt lidt julepynt.


Selve pyntningen fortsætter her i weekenden.
Men når nu julemåneden er begyndt, synes jeg også det var på sin plads og helt og aldeles tiltrængt med en før julegave til mig😁


Så derfor måtte der lidt nyt garn og hæklebog til(har en forhåbning om på et tidspunkt at forstå lidt mere om hækling.)
Jeg er bare vild med bomuldsgarn 8/8.
-kan næsten ikke vente med at komme i gang med garnet,hvad det skal bruges til vides endnu ikke.
                     God weekend og 1. Søndag i advent, når vi når der til♡

lørdag den 24. november 2018

Etui til strikkepinde- gaveide ♡

Min intention var at jeg ville være lidt på forkant med en hjemmelavet fødselsdagsgave til min mor.(hun fylder år i december)
Planen var at lave et etui til hendes mange strikkepinde.Hun har altid strikket meget, så derfor var det jo oplagt at lave et til hende.
Jeg gik glad og fro i gang, kiggede lidt rundt på nettet, men synes ikke det hjalp mig. Derfor forsøgte jeg med mit eget. Jeg var glad og tilfreds indtil kantebåndet. For dæ.... da 😠☠💀Jeg har bestemt ikke meget øvelse med kantebånd (og tænker heller ikke jeg får det efter denne gang)
Så resultatet blev ikke tilfredsstillende, (skæv syning og knap så pæne hjørner)hvilket betyder at jeg selv er et strikkepinde etui rigere, men min mor må undværre i denne omgang.
Det positive i det er, at jeg  faktisk selv mangler og  få styr på strikkepindene, når jeg er afsted.Det har jeg så mulighed for nu.

Mit etui til strikkepinde/Krea:
Forbrug: Stof,  pladevat, kantebånd og sytråd, alt sammen fra de hjemmelige gemmer.

1. Klip to stykker stof der måler 46 x 43 cm. Samt to mindre stykker der måler 43 x 24 cm og 33 x 14 cm
Evt pladevat 46 x 43 cm

2. Zik zak hen over alle kanter.
3. Stoffet der måler  43 x24 cm syes på det store stykke, rummene syes/laves med ca.3 cm mellemrum

4.Det lille stykke stof, syes på med mellemrum der måler  4 cm.

5.pladevat ligges imellem de store stykker det syes sammen.

6. Kantebånd syes rundt om hele kanten
Husk bindebånd.
(Nogle af billederne er taget om aften og derfor den lidt slørede  kvalitet.)

Det færdige resultat:



Øverste del af etuiet ligges ned over inden etuiet rulles sammen og bindes med båndet.



                     Måske kender I også en der har brug for styr på pindene.
       
                                     God fornøjelse og dejlig weekend ♡

onsdag den 21. november 2018

Hjerter-bølgepap♡

Jeg har måttet sande de ting jeg har hæklet og strikket i den senere tid, har givet mig en øm pegefinger(- eller nærmere leddet er ømt) så i denne uge holdes en strikke og hækle pause.
I stedet for har jeg lavet hjerter af bølgepap.Jeg synes bølgerne giver pappet "liv" og derfor sagsten kan være ganske enkelt lavet.
Jeg har tænkt at bruge dem som ved hæng til gaver(de små af dem)De lidt større skal bruges til at sættes ved gaven med en lille hilsen eller digt på.


                   


-Der findes mange fine digte på nettet, hvis det kniber med at finde på et;0)
På hjerterne er der limet en lille sløjfe på og til dem som skal bruges til vedhæng/til-fra kort brugt jutesnor.
Da det er svært at skrive på bølgepap, limer jeg et lille stykke papir bagpå.

                                              God aften♡

fredag den 16. november 2018

Lette hæklerier- gaveide♡

Den nye dataforordningens ikrafttrædelse har gjort, at når jeg er på arbejde, ofte har (er nødt til at have) min nøgle med rundt og derfor manglede jeg en nøglesnor til min ja, gæt selv...........nøgle. så er der også styr på hvor den er.;0)
Derfor hæklede jeg min egen nøgle snor.
Jeg har ofte mørkt tøj på,så denne beige farve passer til det meste af garderoben:0)


Det blev til 2 stk. i fastmasker.De er lavet så lange at de kan komme om halsen.

-Den anden bliver til en tillægs julegave til mindste-datteren, mere som pynt end som nøglesnor.
Hun elsker farven lilla, så derfor skulle den selvfølgelig være lilla.Den er lavet så man kan skifte pynten alt efter behov(Jeg har fundet en lille flodhest og puttet på)
Men man kunne også sætte "gamle" bæltespænder ect. på snoren forneden. Så har man et "halssmykke".


Jeg har brugt bomuldsgarn 4/8 og hæklenål nr 3.
1. Slå 10  luftmasker op
2. Hækl fastmasker til snoren har den længde du ønsker.
Tænker en kort udgave også kan være pæn.

Som pynt har jeg brugt knapper,har så mange forskellige liggende og synes de giver et fint udtryk.

Jeg strikkede også hårbånd til datteren som passer til snoren(slå 8-10 masker op, strik glat strik til du har den ønskede længde, sy sammen sæt elastikbånd/snor i)
 De er også lavet med knapper som pynt.
                                     
                                               God fornøjelse og weekend♡

torsdag den 15. november 2018

Lette strikkerier.♡

Jeg har helt fået "blod på tanden" (altså i denne småtingsafdeling) mht at strikke.
Derfor kastede jeg mig ud i at strikke hue,vanter og sokker. Tænker vi nærmere os den lidt koldere tid, så det måske kunne give god mening.
Jeg går godt nok meget sjældent med hat/hue, da jeg ikke synes, jeg har hverken "hatte eller hue hoved".
Men Ja, det var en opskrift jeg kunne finde ud af,  såååå, måske bliver det mit hue efterår/vinter😉
Jeg fandt opskriften på Drops design og fulgte den, på nær i kanten der strikkede jeg en ribkant 4 cm.
Garnet var noget jeg havde liggende i forvejen (uldgarn)
Derefter lavede jeg sokker( opskriften kan jeg ikke huske hvor jeg har fra) og til sidst kastede jeg mig ud i vante produktion (opskriften fandt jeg i Familie Journalen ) Dejligt at få brugt lidt af garnlagret.
Nu er jeg klar til lidt koldere grader, måske vanterne også kan klare en sneboldkamp, hvis det bliver  aktuelt😉




                                                Rigtig god aften♡

tirsdag den 13. november 2018

Biograf-film♡

Det er blevet den mørke tid, mørkt om morgnen, når man står op og mørkt når man skal hjem(i hvert på de lange arbejdsdage og ellers bliver det hurtigt mørkt), så ude aktiviteterne er sat lidt på "stand by" og inde hygge foretækkes af undertegnede.
 Her kan syslerier eller en god bog være et godt bud på aktiviteter eller som valget faldt på i går, en tur i biografen.
Jeg og ældste søn så filmen "Journal 64" af Jussi Adler Olsen.
Jeg har læst alle bøgerne i den serie med  kriminalbetjenten "Carl Mørck". Og selv dannet mig et billede af, hvordan personkarakterne skulle være,sådan tænker jeg de fleste gør.
Da jeg så så den første film "Kvinden i buret" med Nikolaj Li Kaas og Fares Fares i hovedrollerne, tænkte jeg de ikke helt passede til, hvordan jeg havde forestillet mig personene skulle være. Ikke fordi jeg synes de var dårlige skuespillere,bare anderledes end det jeg havde forestillet mig.
Jeg har også set de resterende film i serien og tænk sig............ nu er den sidste indspilning med de to i hovedrollerne, denne film og nu synes jeg pludselig ikke andre kan passe ind i de roller,sjovt ikk'.
Hvis du ikke har set filmen og godt kan lide krimier, kan den godt anbefales.

                                           God aften♡

lørdag den 10. november 2018

Lette strikkerier -gaveide♡

Jeg er så småt begyndt på de hjemmelavede julegaver, som alle kan findes i småtings-og ganske lette at udføreafdelingen. Nu må jeg så se, om jeg når at lave alt det,jeg har i tankerne.
Ideer er der nok af, det er mere tiden det kniber med.
Jeg er selv glad for hjemmelavede gaver, men kommer altid i tvivl, når jeg selv skal give gaver, om hjemmelavede gaver er Ok. Hvis,er det så flot nok/godt nok det jeg får lavet til at give væk og kan det prismæssigt udgøre en gave.........
Derfor bliver det jeg laver selv også altid en tillægsgave til det der bliver købt.

Ældste datter som for længst er flyttet hjemmefra hverken hækler eller strikker. (Derfor skal hun have lidt hjemmegjorte klude.)Hun er en super sej sportspige, så meget af hendes fritid går med at træne.

Kludene:
Kludene er strikket i bomuldsgarn på pind nr 3.
Jeg har slået 60 masker op, slutresultat : 25 x 30 cm.(Det synes jeg er en passende størrelse, men der kan man jo bare prøve sig frem)
Kludene er strikket i perlestrik, glatstrik og ret. Med en hæklet kant. Ganske nemme og lige til.


Hjertet som er hængt ved, lavede jeg også forrige år .Du kan se dem 
                                                     God dag og weekend ♡



Torsdag d.13. August🌸

Sommerferien “fløj” afsted og den første arbejdsuge er klaret. Derefter kunne jeg ikke ligge billeder op her på bloggen, ved ikke lige hvad ...