Viser opslag med etiketten Bornholm. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bornholm. Vis alle opslag

fredag den 14. juli 2023

3.del- ferie slut

Med fare for at det går hen og bliver en never ending Story.......Så bliver det det sidste fra ferien på Bornholm i dag.😁

Østerlars rundkirke- 

Altså man kan vel næsten ikke tage til Bornholm uden at se en rundkirke.


Vi forcerede stejle og smalle trappetrin for at komme til tops(tænker bestemt ikke det er for gangbesværede) og for at læse om historien bag kirken. 

Bare sidde i kirkerummet og komme helt ned i tempo imens billederne/kalkmalerierne fortæller historier, kan bestemt også anbefales.

Hammerknuden.

Da vi som skrevet er mange med forskellige interesser i familien- var der et ønske fra ungerne om at klatre.


Den lyst fik de så styret med klatring ved hammerknuden.

 Lige ved siden af var Opalsøen,men hold da op der var langt ned, synes jeg😱 og en tur med svævebanen ud over søen, kunne bestemt ikke friste mig.

Hammershus ruiner - syd for Hammerknuden.

-Er jo næsten også et must man skal se. Lige nu er et større renoveringsprojekt i gang med støtte fra Mærsk Mc Kinney Møller Fonden, Fonden har også betalt til oplevelses centeret,som ligger tæt på ruinerne.




Vi var afsted en uge og jeg synes, vi fik så mange gode og fine oplevelser med hjem, så vil bestemt anbefale Bornholm som feriemål.

            Rigtig dejlig fredag og weekend 🌞🌸

torsdag den 13. juli 2023

2.del- ferie🌞

Hygge i sommerhuset blev praktiseret i stor stil. Både med spil og afslapning. Men vi er jo ikke en fodbold familie for ingen ting. Så derfor skulle vi jo også have en omgang fodboldgolf. 

-ikke nok med vi er vilde med fodbold- det er selvfølgelig også vigtigt med hvem der vinder😁🏆
Denne gang blev det mellemste sønnike.

Lækre røde jordbær 🍓 blev også konsumeret med stor lyst.

Ekkodalen- Almindingen 

Som jeg huskede oplevelsen fra skoletiden, føltes det lidt som snyd, fordi det ikke rigtig gav ekko,da jeg var der med skolen.

Men selvfølgelig skulle det afprøves nu, af ungerne samt mange andre, da vi gik i dalen. Ved ikke helt,hvor meget ekko det gav,måske har det også en betydning, hvilket vejr og vindretning der er- må erkende jeg ikke ved det. Men en smuk gå tur i naturen omkring Ekkodalen samt et smut forbi Gamleborg, som er kongemagtens ældste borg, gjorde jo besøget alt værd.


Rokkestenen/Paradisbakkerne -Nexø.

Rokkestenen kunne faktisk rokke- den var efter mange år,hvor den lå helt fast,lagt så det igen er en mulighed uden at skulle besidde kæmpe muskler.


Efterfølgende gik vi rundt i Paradisbakkerne og igen var det virkelig den smukkeste natur,der omgav os.
Er det ikke fantastisk - træet er vokset gennem stenen.........

                          Et virkeligt smukt område.

Afslutningen på ferien i morgen☺️

                                     Dejlig torsdag🌸

søndag den 9. juli 2023

1. Ferieuge

 


En skøn ferieuge på Bornholm er slut og vi er vel hjemme igen. 

Jeg har i år valgt at dele min sommerferie lidt op,sådan at jeg nu har haft en uges ferie, arbejder en uge og holder derefter to ugers ferie.

Så nu "suger" jeg lige det sidste ud af min første ferieuge,med afslapning og vasketøjet,- som lige nu ligger, som små bjergtoppe foran vaskemaskinen.

Og apropos bjergtoppe, så er det mega afslapning at se Touren🚴 ( Tour de France ) fra sofaen😁 Jeg følger ikke med hele tiden,men en dag, hvor der  alligevel ikke er planlagt andet på programmet end afslapning, er det fin underholdning.

Det var en skøn tur sammen med næsten alle børnene(ældste var ikke med, hun og kæresten passede vores hund), men det er dejligt, de store(som er flyttet hjemmefra) også fortsat har lyst til at tage med på ferie. 

Men det er nu også dejligt at være hjemme igen, som ordsproget siger:"ude godt-  hjemme bedst"  er jeg ganske enig i.

Opdatering fra turen kommer de nærmeste dage.

                         Fortsat god søndag☀️

🍂Mandag d.26.10

 Sådan nogle dage kan vi vel alle have……...😴                                    God aften🍁