onsdag den 31. december 2025

31. December

         


                     Godt Nytår 🎆

Tak fordi du læste med her på bloggen i 2025.

-Tiltrods for at der er pauser i mine indlæg, er bloggen fortsat noget jeg hygger mig med og jeg glæder mig til at dele mere krea med jer i det nye år.🧶🧵

        Håber du fortsat vil kigge med i 2026.

               Nytårs hilsner fra Laila.🎉🎊

mandag den 29. december 2025

29 December.

 Med julen veloverstået, er vi gledet over i dage med ro,tempoet sat ned og med afslapning på programmet.

Vi nyder også naturen lige nu og turene med hundene i det kølige vejr er herligt(for sådan helt koldt,kan man vel næppe kalde vejret lige nu)De to små hunde er på besøg ❤️



Krea

Jeg har også "leget" videre med genbrugsstof. Denne gang blev det til et pudebetræk med lynlås.


Du kan se mere Her

                                       God aften 🎉

fredag den 26. december 2025

26.december🎄

Traditionen tro havde vi julefrokost for familien i dag.


Noget som også er blevet en tradition, det er pakkeleg. Alle gæster medbringer 2 pakker til ca.20 kr. Alle er meget kreative og kommer med sjove påhit 

Juledagene er ved at være til ende, en tid med hygge og dejligt samvær med familien. 

Heldigvis fortsætter ferien og flere af vores børn bliver her lidt endnu ❤️

Der har dog ikke været tid til de store krea- udfoldelser- bare lidt strik og i den nemme ende- Jeg har nemlig behov for et par nye karklude.


                         Fortsat dejlig 2. Juledag🎄

onsdag den 24. december 2025

24.december🎄



                           Den dejligste jule buket ❤️

Det har sneet i dag- desværre kunne jeg ikke fange de små fine fnug og der kom heller ikke nok til at jorden blev hvid. Men lidt julestemning giver det nu altid❄️


                            Juletræet er nu "pyntet" 😁


                        I ønskes alle en rigtig glædelig jul 🎄

mandag den 22. december 2025

22.December 🎄

 Julen nærmer sig med hastige skridt og jeg tænker vi næsten er klar. Egentlig er det lidt sjovt med det her "klar" til jul begreb. Det er ofte et samtaleemne, på arbejdspladsen, i familien og når man mødes i denne tid.

Hvornår man er og om man er klar til jul, er jo meget individuelt- vi har forskellige præferencer og traditioner, som vi ønsker eller ikke ønsker at holde i hævd.

Nogle har ingen traditioner og/eller ingen at holde traditionerne i live for/sammen med.

Så når jeg bliver spurgt, tænker jeg, -jo, vi er så klar,som vi ønsker og belært af erfaringerne fra tidligere år- Så skal det nok blive en dejlig aften, om vi har nået alt eller ej. For selv om traditioner er vigtige for mig, så er det at være sammen med min familie det allervigtigste.❤️

I år kommer børnene hjem lidt i etaper- den første i dag, en imorgen og de to sidste d.24. (de 2 som bor hjemme er her selvfølgelig hele tiden) 🎄

Krea

I fortsættelse af sidste indlæg - syning med stof rester. Har jeg lavet 2 lidt større hjerter, som alternativ til flettede papir hjerter. De kan hænges på træet eller bare som  pynt i hjemmet. 

Der kan kommes chokolade eller pebernødder i.




                  Du kan se, hvordan du gør Her.

                      Rigtig dejlig aften til jer🧑‍🎄

lørdag den 20. december 2025

20. December.🎄

Intentionen har bestemt været der,men tiden og  muligheden for at prioritere bloggen, desværre ikke.

Jeg har i den seneste tid, brugt nogle små krea overspringshandlinger til at få lidt ekstra energi. Lidt ekstra energi, som er godt at have i "banken",i denne juletid,  hvor der har været rigeligt at lave på arbejdet. Derudover har jeg opgaveskrivning.(-og en eksamen i januar) på tapetet. Men jeg har heldigvis også en mand,som har kastet sig ind i juleforberedelserne, så dem er der styr på.🎄🎁

Derfor er der igen blevet lidt luft og overskud til krea🧶 og bloggen ikke mindst ☺️

Weekenden er sat af til at gennemgå og rette mine opgaver. 

Dertil hører der "naturligvis" hjemmebagte småkager (smagsprøver forstås) og kaffe☕ 

I år er jule-småkagerne hos os:

 *Brunkager

*Svenske chokoladesnitter(det er bare en tradition, hos os)

*Håkonskager

Krea:

Det er ikke nyt at jeg går ind for genbrug. Jeg har derfor været ved at sy med stofrester.

I anledningen af juletiden blev det til et ophæng med små hjerter.



De er nemme at lave og kræver kun lidt stofrester.

Du kan se Her hvordan.

                        Rigtig dejlig weekend 🧑‍🎄

04.januar.

Jeg har syet lidt mere med stofrester. Stoffet er klippet i forskellige størrelser firkanter. Igen et pudebetræk i grønne nuancer. Den først...