onsdag den 31. december 2025

31. December

         


                     Godt Nytår 🎆

Tak fordi du læste med her på bloggen i 2025.

-Tiltrods for at der er pauser i mine indlæg, er bloggen fortsat noget jeg hygger mig med og jeg glæder mig til at dele mere krea med jer i det nye år.🧶🧵

        Håber du fortsat vil kigge med i 2026.

               Nytårs hilsner fra Laila.🎉🎊

mandag den 29. december 2025

29 December.

 Med julen veloverstået, er vi gledet over i dage med ro,tempoet sat ned og med afslapning på programmet.

Vi nyder også naturen lige nu og turene med hundene i det kølige vejr er herligt(for sådan helt koldt,kan man vel næppe kalde vejret lige nu)De to små hunde er på besøg ❤️



Krea

Jeg har også "leget" videre med genbrugsstof. Denne gang blev det til et pudebetræk med lynlås.


Du kan se mere Her

                                       God aften 🎉

fredag den 26. december 2025

26.december🎄

Traditionen tro havde vi julefrokost for familien i dag.


Noget som også er blevet en tradition, det er pakkeleg. Alle gæster medbringer 2 pakker til ca.20 kr. Alle er meget kreative og kommer med sjove påhit 

Juledagene er ved at være til ende, en tid med hygge og dejligt samvær med familien. 

Heldigvis fortsætter ferien og flere af vores børn bliver her lidt endnu ❤️

Der har dog ikke været tid til de store krea- udfoldelser- bare lidt strik og i den nemme ende- Jeg har nemlig behov for et par nye karklude.


                         Fortsat dejlig 2. Juledag🎄

onsdag den 24. december 2025

24.december🎄



                           Den dejligste jule buket ❤️

Det har sneet i dag- desværre kunne jeg ikke fange de små fine fnug og der kom heller ikke nok til at jorden blev hvid. Men lidt julestemning giver det nu altid❄️


                            Juletræet er nu "pyntet" 😁


                        I ønskes alle en rigtig glædelig jul 🎄

mandag den 22. december 2025

22.December 🎄

 Julen nærmer sig med hastige skridt og jeg tænker vi næsten er klar. Egentlig er det lidt sjovt med det her "klar" til jul begreb. Det er ofte et samtaleemne, på arbejdspladsen, i familien og når man mødes i denne tid.

Hvornår man er og om man er klar til jul, er jo meget individuelt- vi har forskellige præferencer og traditioner, som vi ønsker eller ikke ønsker at holde i hævd.

Nogle har ingen traditioner og/eller ingen at holde traditionerne i live for/sammen med.

Så når jeg bliver spurgt, tænker jeg, -jo, vi er så klar,som vi ønsker og belært af erfaringerne fra tidligere år- Så skal det nok blive en dejlig aften, om vi har nået alt eller ej. For selv om traditioner er vigtige for mig, så er det at være sammen med min familie det allervigtigste.❤️

I år kommer børnene hjem lidt i etaper- den første i dag, en imorgen og de to sidste d.24. (de 2 som bor hjemme er her selvfølgelig hele tiden) 🎄

Krea

I fortsættelse af sidste indlæg - syning med stof rester. Har jeg lavet 2 lidt større hjerter, som alternativ til flettede papir hjerter. De kan hænges på træet eller bare som  pynt i hjemmet. 

Der kan kommes chokolade eller pebernødder i.




                  Du kan se, hvordan du gør Her.

                      Rigtig dejlig aften til jer🧑‍🎄

lørdag den 20. december 2025

20. December.🎄

Intentionen har bestemt været der,men tiden og  muligheden for at prioritere bloggen, desværre ikke.

Jeg har i den seneste tid, brugt nogle små krea overspringshandlinger til at få lidt ekstra energi. Lidt ekstra energi, som er godt at have i "banken",i denne juletid,  hvor der har været rigeligt at lave på arbejdet. Derudover har jeg opgaveskrivning.(-og en eksamen i januar) på tapetet. Men jeg har heldigvis også en mand,som har kastet sig ind i juleforberedelserne, så dem er der styr på.🎄🎁

Derfor er der igen blevet lidt luft og overskud til krea🧶 og bloggen ikke mindst ☺️

Weekenden er sat af til at gennemgå og rette mine opgaver. 

Dertil hører der "naturligvis" hjemmebagte småkager (smagsprøver forstås) og kaffe☕ 

I år er jule-småkagerne hos os:

 *Brunkager

*Svenske chokoladesnitter(det er bare en tradition, hos os)

*Håkonskager

Krea:

Det er ikke nyt at jeg går ind for genbrug. Jeg har derfor været ved at sy med stofrester.

I anledningen af juletiden blev det til et ophæng med små hjerter.



De er nemme at lave og kræver kun lidt stofrester.

Du kan se Her hvordan.

                        Rigtig dejlig weekend 🧑‍🎄

søndag den 19. oktober 2025

Glimt fra weekenden

 Familie fødselsdag ,ren afslapning og hygge.

Opstart af et lille strikke projekt, lige passende til bilturen frem og tilbage.

Jeg valgte noget garn,som egentlig i sin tid blev købt til at strikke sokker af. Det fik jeg ikke gjort og nu blev noget af garnet, så brugt til at strikke et tørklæde af. Kanten hæklede jeg.




                              Et stk colourful tørklæde.

        Jeg håber også i har haft en dejlig weekend 🍁

fredag den 17. oktober 2025

Fredags✨glimt

 Jeg har været på loftet og fundet denne gamle børne gyngestol. En gyngestol vi for mange år siden fik af en nabo,da de skulle flytte.

Naboen skulle flytte til noget mindre og kunne derfor ikke have alle deres møbler med. Nogle af møblerne kom på vores loft(vi har et meget stort loft over laden.) Naboen kom oprindeligt fra Sverige, så gyngestolen er derfra.

Jeg havde helt glemt stolen og den er i årenes løb blevet meget slidt og beskidt.


Derfor fik den først en støvsugning og derefter blev den vasket i sæbevand. Tilsidst blev den damprenset og tørret 


Stof betrækket er meget slidt. Måske udskifter jeg det en dag, men jeg synes, at der er et fint mønster på det gamle stof og lige nu får gyngestolen lov til at stå som pynt,med alt dens patina.

Jeg syede et pudebetræk(stof jeg har fundet i genbrugsbutikken og broderi fra en gammel pude) kom en monterings pude i.



Ja, altså vores låne kat,Albert, synes i hvertfald godt om den.☺️


                                      God fredag 🍁

torsdag den 16. oktober 2025

Torsdags✨ glimt.

✨Glimtet i dag må være, den lækre produktion af syltede rødløg -


og syltede grøntsager.



Der var en liflig duft, bla. af eddike og løg/hvidløg i køkkenet. Der blev snittet grøntsager til den store guldmedalje - dette stod yngste datter R for og manden min,stod ved gryderne.

Vi glæder os, til vi kan smage om en uges tid.

        Måske du også har brugt dagen på at sylte.

                                  God torsdag 🍁

onsdag den 15. oktober 2025

Onsdags ✨ glimt

 - er egentlig først tirsdags ✨

Familietur til Djurs Sommerland,(ingen reklame) eller de af vores børn der kunne(det kan godt være lidt af et puslespil,efter de fleste er flyttet hjemmefra -pga arbejde og bopæl).                            

Da børnene var små, havde vi sæsonkort og kom der jævnligt, efterhånden mere sjældent. Det er 2 år siden, vi var der sidst, men bestemt et genbesøg værd.

Der var som tidligere år pyntet så fint og vi havde faktisk vejr.



    I år havde de lavet lysshow efter det blev mørkt. 


   Det var en dejlig dag/aften i det bedste selskab ❤️

I dag onsdag har vi haft familiebesøg af bla. min mor, som havde noget reste garn med til mig.- Hun har et stort garn lager fra dengang hun strikkede meget.


Til eftermiddagskaffen blev der serveret hjemmebagte boller og en rustik æblekage af æbler fra haven.



            Håber også du har haft en dejlig onsdag🍁        

søndag den 12. oktober 2025

Søndags ✨ glimt

 Efterårsferie til mig🍁👌👏

Det føles tiltrængt og jeg glæder mig til at holde en uges fri.

Dagen har været brugt på at slappe af,læse,gåtur i det fantastiske efterårsvejr, lidt syslerier med reste stof(som jeg endnu ikke ved om bliver til noget bestemt) og ikke mindst strik( er ved at "løbe" helt tør for mørkegrønt garn, mangler 3  firkanter mere. (minimum)

*Teksten var på dansk og det gør det lidt nemmere og hurtigere for mig at læse end dem på engelsk.



*Fantastisk efterårsvejr til en gå tur med hunden.



                         *Fri fantasi og leg med stof.


             

                                  *  Tæppe in proces   


Måske du også har fri i næste uge og nyder opstarten på efterårsferien🍁

                                            God aften🍁

mandag den 6. oktober 2025

Mandags ✨ glimt

 Sidste fredag fortalte jeg om det store hvepsebo,vi havde i fyrrummet.

Nu er det taget ned, vi har ro til at benytte rummet uden at skulle holde øje med hvepsene.

Men jeg må bare sige, jeg er imponeret over,hvad de små insekter har lavet.Når boet åbnes,ses der jo virkelig forbløffende arkitektur.


Tænk, hvepsene har bare arbejdet og arbejdet og så lige arbejdet igen, for at behage en dronning og sørge for næste års kuld hvepse kunne udklækkes.


                        Naturens forunderlige verden.🐝

                                             God mandag  🍁 

søndag den 5. oktober 2025

Søndags ✨glimt

 Endnu en regnvejrsdag,som kalder på indendørs aktiviteter-

- eller det er måske så meget sagt- måske mere bare hygge,kaffe og hjemmebag.

                Lækker sandkage med chokoladestykker- som R har bagt. 

Vi har besøg af R, yngste datter og katten Albert her i weekenden. Når vores hund Bella og Albert er sammen, går tempoet også fra vild aktivitet til fuldkommen slow. 

De er så søde sammen og.....

    
        -hver for sig.




Det er ellers forbudt for dyr,at ligge i denne sofa,meeeeen man har vel kun et standpunkt til man tager et nyt. Ham her, kan vi ikke stå for🥰

                                  God søndag 🍁 

19. februar ❄️

 Jeg har været i gang med at lede i gemmerne efter stof til den kommende weekends næste syprojekt. -Sammen med tørrede kirsebærkerner. Måske...