Strikkede sokker

Tænker  jeg lige så godt kan fortælle det her og nu............
Min mand er verdens heldigste mand!!!!
-og hvorfor er han nu det???tænker måske ikke altid han er helt enig i den påstand......men altså
For det første er han jo gift med mig(ja,det siger jo sig selv, allerede der har han været heldig;0)))
For det andet bliver han daglig mødt med min skønne form for humor(at han ikke altid forstår den, fordi den til tider måske er lidt plat,er jo ikke min skyld,vel;0)
For det tredje tænker jeg på ham i denne begyndende kulde og strikker sokker til ham(jammen,det er DA en kærligheds erklæring af de store............).........

Men nu er det bare sådan som der også indledningsvis står ved bloggen at vores krea syslerier ikke altid behøver at være perfekte eller i hvert fald at der kan være "skavanker" ved de færdige projekter vi/jeg frembringer.(jeg tænker processen, hvor vi hygger os med at lave tingene er vigtigere end resultatet.)Så manden min er i løbet af årene blevet præcenteret for lidt af hvert.Hvilket også gør at han er lidt forbeholden, når jeg begynder at snakke om strikkede sokker eller andet hjemmegjort til ham.
Han huskede da også lige at nævne nissesokkerne,rullesokkerne,som faldt af næsten inden de kom på og de sokker som i tidens løb ikke helt blev store nok til hans fødder.For som han sagde"hvis det blev resultatet, så var han ikke rigtig interesseret i at få nogen denne gang"..............HMMM,magen til utaknemmelig........... Nå,men denne gang der blev de bare gode,det måtte han da også indrømme da det færdige resultat kom på fussene;0))
Tænker næste par må gå til ældste sønnen,han er også bedre til at bære over med moderens begrænsede kreaevner.;0)

Glemte helt at fortælle manden og jeg snart kan fejre kobberbryllup................     Sååå måske er vi bare  heldige begge to:0)

                                                  God dag :0)