mandag den 24. juli 2017

Ferien

Tidligere på året talte vi om hvad vi skulle lave i sommerferien.
Ungerne foreslog camping, camping!!!!!!!!
Jeg havde ikke været på camping siden ungdomsårene,hvor det mest gik ud på at lave ingen ting og kigge efter drenge😉
Manden min,havde aldrig holdt ferie på en campingplads.
Sååå, vi talte lidt frem og tilbage.Vi har i flere år lejet sommerhus forskellige stedet i landet eller i Sverige og egentlig synes jeg det er en rigtig god måde at holde ferie på.
Vi har også brugt at ligge i shelters,hvilket også har været rigtigt hyggeligt.
Ungerne synes dog det kunne være sjovt med en ferie,hvor der ville være mange andre børn, som de kunne lege med.
Lige netop det at der er andre mennesker omkring hele tiden,kunne jeg nu godt undværre.Jeg er på ingen måde menneskesky,er i kontakt med mange mennesker hver dag,men måske nettop derfor nyder jeg faktisk lidt roen og at jeg ikke skal forholde mig til mange andre i ferien (i hvert fald ikke hele tiden.)
Men nu handler ferien jo ikke kun om mine behov,så vi blev enige om at prøve camping.
Udstyret blev indkøbt (telt samt diverse som man ikke kan leve uden når man er på camping,i hver fald i følge forhandleren.)
Vel ankommen til vores plads,blev teltet slået op i fin stil.
Ungerne fik hurtigt legekammerater,der var indendørs svømmebassin og der blev lavet forskellige events i løbet af ugen,hvilket jeg var meget imponeret over (men som nok for fastlæggerne var en selvfølge )
Skulle lige vænne mig til at teltdugen var tynd,tynd som i at alt der bliver sagt når naboen,lyden gik selvfølgelig også den anden vej;0)
Ligeledes toiletterne,alt kunne høres ved siden af og så bliver min mave altså på tværs og ja en obstipation er inden for rækkevidde.Men hvis vi ser bort fra disse samt andre små udfordringer,så var det nogle gode dage. Hvor vi både fik slappet af og blev fyldt af dejlige oplevelser (var bla på museum Jorn,som bestemt er et besøg værd)
Vejret var dejligt,kun lidt regn.(det tænker jeg faktisk betød rigtig meget for oplevelsen,havde været knap så sjovt i konstant silende regnvejr.)
En dejlig ferieform,som jeg tror ,vi godt kan finde på at prøve en anden gang igen.
                                       (Alle hjalp til da teltet skulle rejses)


                                                  God aften:0)



onsdag den 19. juli 2017

Stjernemønster♡

Jeg har hæklet en klud mere.Denne gang blev det med stjernemønster,et mønster jeg havde set på Drops design
Det blev vist, så selv jeg kunne finde ud af det,troede jeg.For det viste sig ved den første klud at den lige som havde sit helt eget liv.
Den blev pæn lige de første rækker, men blev så mindre og mindre😕
Det blev selvfølgelig en ommer og anden gang lykkedes det næsten med kun lidt optrævlen.
Ny har jeg tilgengæld en klud jeg er tilfreds med og det er bestemt et mønster jeg vil lave igen (Nu har jeg ligesom styr på det😉)

                               Jeg synes det er så fint et mønster.
           
                                           God dag:0)

onsdag den 12. juli 2017

Ferie afslapning:0)

Vi er gået total i ferie mood herhjemme hos os-og det er bare skønt og tiltrængt.

Børnene får løbet(alt efter alder og motivation;0)Mellemste datter har et ønske om at komme på et bestemt hold(fodbold-i en bestemt række) så konditionen bliver holdt ved lige. Mindste mand spæner efter de andre bare for sjov,så ja, det er meget individuelt. Det vigtigste er at det er helt frivilligt om og hvor langt man løber.

Jeg har syslet lidt med en klud(endnu en;0) det er snart slut med mit rest bomuldsgarn,tænker det er dejligt at få brugt resterne til noget nyttigt.

Denne gang har jeg bare hæklet stangmasker,den er nu ikke blevet helt lige,kluden,men tænker at mit køkkenbord er ret ligeglad med evt. skævheder bare den kan tørre bordet af;0)
(øvelse gør mester-håber jeg;0)

Min udfordring er at jeg har svært ved at knække koden på opskrifterne,synes ikke det jeg forsøger at lave, kommer til at ligne det jeg gerne vil have det til.
Jeg har før forsøgt med hækling,men den smule jeg har lavet har ikke været efter en opskrift(kun enkelte),men bare lige ud af "landevejen" eller som jeg har tænkt det må være.Måske jeg skal gøre endnu et forsøg på at knække opskrift koden her i ferien.


Lige et billede af en bomuldsklud som ikke bare er en klud.Den er godt nok lidt gammel og slidt nu.

Jeg fik den af en ældre dame som var blind,men alligevel formåede at strikke og hækle,det er da imponerende.(-så klager jeg over mine udfordringer mht opskrifter,hmmmm;0)

                                                          God dag

fredag den 7. juli 2017

Begynder strik😊

Mindste datter spurgte den anden dag om hun ikke måtte prøve at strikke(vi har forsøgt før, men interessen har ikke rigtig været der)Så jeg tænkte  vi hellere måtte smede mens interessen var der.Da jeg så fandt dette på By Kaae  måtte vi lige prøve.
Jeg vil sige tålmodigheden(fra datters side) ikke helt rakte,til alle blomsterne,så jeg hjalp hende.
Men det hun fik lavet er hun stolt af og det kan jeg godt forstå,for fin blev den

Vores udgave er lidt anderledes,vi har lavet en ekstra firkant i midten og så har vi brugt varm lim til at lime dem fast på et pandebånd af plastik vi havde i forvejen.




                                Jeg tror hun fik stillet lysten for en stund. 😉

                      Forresten så er det sommerferie 😊😊😊

                                                     God aften

onsdag den 5. juli 2017

Sommerferie-----Jeg kan næsten nå dig.

Jeg kan mærke sommerferien nærmer sig ,uhh,hvor kan jeg mærke det. Ferien starter sådan rigtig søndag når de sidste mails er tjekket.(officielt fredag efter arbejde)
Den varer 3 hele uger,3 hele fantastiske uger.Det blive så godt😊🌞

Det er så meget tiltrængt(kan også se flere steder i blogland der er ved at være feriestemning)De sidste uger har trukket tænder ud,hjernen er "nedsmeltet" og det føles som om der ikke er meget mere at give af.
Energien har derfor selv sagt været lavt efter en arbejdsdag.Det fik mig til at overveje hvad der så kunne give mig energi.(at mine arbejdsdage i perioder er lange,kan jeg ikke ændre,men overvejer kraftigt at blogge hjemmearbejdsdage i kalenderen i efteråret samt måske at få afspadseret nogle af de opsparede dage;0)

En anden del af min energiplan er mine løbeture(se MIT LØB) Selv om turen ikke er så lang endnu, kan jeg helt klart mærke et skud energi bagefter.
Jeg har også besluttet at få gang i lidt krea igen(har ikke følt jeg har haft overskud til at lave noget) bare det at strikke et par pinde eller andre småting er super skønt.

Jeg har derfor lavet et par klude mere(Ja, dem kan man jo ikke få for mange af)og nu er mit bomuldsgarn snart opbrugt,det er jo også skønt for så er der jo plads til noget andet/nyt,måske;0)

                    Der er plads til alle farver (næsten)i mit køkken 😉
         
                                        God aften 😊♡




lørdag den 1. juli 2017

Mit løb side

Har lavet siden MIT LØB-her vil jeg forsøge at lave en lille dagbog om hvordan jeg stille og roligt får sat fokus på løb.Som man vil kunne læse har jeg on and off løbet, mest off desværre,så nu skal det gerne blive en del af min hverdag.
Deler ud af mine erfaringer,som er helt og aldeles begynder erfaringer:0)
Måske andre får lyst til at begynde;0)

                                           God weekend:0)